Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

103 dre er Kuglelejet som enhver anden Ting udsat for An- greb af Tidens Tand, og naar det er slidt, kan det ikke repareres eller delvis fornyes som et glat Leje, men maa udskiftes med et nyt. Denne Udskiftning volder i Al- mindelighed ikke større Vanskelighed, idet Kuglelejet er anbragt løst om Akslen og kun hindret i Sidebevæ- gelse ved en Flange med Kontramøttrik, som maa løsnes, for at Lejet kan fjærnes. Vi kommer nu til et af de vigtigste og vanskeligste Arbejder ved Motorens Eftersyn, nemlig Undersøgelse af Ventilbevægelsens Indstilling. Den sim- A. Sugeventilen a a b n e r. Sugeventilen aab- ner 1ls af Stempel- slaget efter øverste Dødpunktstilling 1 1ste Takt. B. Sugeventilen lukker. Sugeventilen luk- ker 1/4 af Stempel- slaget efter neder- ste Dødpunktstil- ling i 2den Takt. C. U dblæsnings- ventilen aabner. U dblæsningsven- tilen aabner !/< af Taktslaget før ne- derste Dødpunkt- stilling i 3die Takt. D. Udblæsnings- ventilen lukker. Udblæsnings ven- tilen lukker i øver- ste Dødpunkt- stilling i 4de 'rakt. Fig. 80. Ventilernes Indstilling ved »Ford«-Motoren. pie teoretiske Regel lyder jo saaledes, at Sugeventilen er aaben i 1ste Takt (Sugeperioden) og lukket i de øv- rige tre Takter (Kompressions-, Eksplosions- og Ud- blæsningsperioderne), medens Udblæsnings ventilen er luk- ket i de tre første Takter og kun aaben i sidste Takt (Udblæsningsperioden). I Praksis er Forholdene nu ikke slet saa simple, fordi den ind- og udstrømmende Gas i sin stærke Bevægelse har en vis levende Kraft, som der maa tages Hensyn til ved at lade Ventilerne aabne og lukke, dels noget før, dels noget efter Stemplets øverste og nederste Dødpunktstillinger. Hvor meget før og efter er forskelligt for de forskellige Motorer og bestemmes og opgives af vedkommende Fabrikant. For som Eksempel at tage en meget udbredt Motor