Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
truffet nogen Forholdsregel til at lette denne Kontrol-
undersøgelse. Man aabnede Kompressionshanen og stak
et D y b d em aal ned igennem den, saa at det stødte
mod Overfladen af Stemplet. Naar man nu lod en Med-
hjælper dreje Svinghjulet langsomt rundt, kunde man,
ved samtidig at iagttage Dybdemaalet og Begyndelsen
og Afslutningen af Ventilernes op- og nedadgaaende Be-
vægelser, med nogenlunde Sikkerhed bedømme Indstil-
lingens Nøjagtighed.
I moderne amerikanske Motorer benytter man en
I n d d e 1 i n g.p aa S vinghj ulets cylindriske Flade
som Maaleskala for Ventilbevægelsens Indstilling. Ven-
tilernes Aabning og Lukning angives i Grader af Cirkel-
omkredsen før og efter Stemplets Dødpunktstilling, og
da Knasteakslen ved Tandhjulsudvekslingen gør nøjagtig
halvt saa mange Omdrejninger som Krumtapakslen, er
det klart, at man paa Svinghjulets Cirkelomkreds kan
afsætte Maal, der svarer til det Antal Grader, Ventilerne
aabner og lukker før eller efter Dødpunktstillingen.
Svinghjulets Diameter multipliceret med Konstanten n
= 3,1416 og divideret med 360 giver det Maal, som
skal ’afsættes paa Svinghjulets Cylindeiflade for hver
Grad, Ventilen aabner eller lukker før eller efter Stemp-
lets Dødpunktstilling.
For at kunne afsætte disse Maal er det nødvendigt
først at finde de Punkter paa Svinghjulet, som svarer
til Stemplets øverste og nederste Dødpunktstillinger.
Ved en firecylindret Motor er det jo saaledes, at Stemp-
lerne i to og to Cylindre følges ad. Kalder vi den for-
reste Cylinder, nærmest Køleren, for 1, og de følgende
2, 3 og 4, begynder vi med at dreje Svinghjulet, saa-
ledes at Stemplerne i Cylindrene 1 og 4 er i øverste Død-
punktsstilling, hvilket konstateres ved at stikke en Staal-
pind gennem Kompressionshanen paa en af Cylindrene
og iagttage det Øjeblik, da en yderligere Bevægelse af
Svinghjulet, til den ene eller den anden Side, faar Staal-
pinden til at bevæge sig nedad. Idet der paa den bage-
ste Cylinder (Nr. 4) er anbragt en Viser, nøjagtig i Mo-
torens Længdeakse, sætter man nu en Kørnerpi ik paa
Svinghjulet udfor Viseren og markerer dette Punkt med
et Par Bogstaver, f. Eks. »T C 1—4«, hvilket betyder
»top center, Cylinder 1 og 4«.
Derefter drejer man Svinghjulet en halv Omdrejning,