Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
105 truffet nogen Forholdsregel til at lette denne Kontrol- undersøgelse. Man aabnede Kompressionshanen og stak et D y b d em aal ned igennem den, saa at det stødte mod Overfladen af Stemplet. Naar man nu lod en Med- hjælper dreje Svinghjulet langsomt rundt, kunde man, ved samtidig at iagttage Dybdemaalet og Begyndelsen og Afslutningen af Ventilernes op- og nedadgaaende Be- vægelser, med nogenlunde Sikkerhed bedømme Indstil- lingens Nøjagtighed. I moderne amerikanske Motorer benytter man en I n d d e 1 i n g.p aa S vinghj ulets cylindriske Flade som Maaleskala for Ventilbevægelsens Indstilling. Ven- tilernes Aabning og Lukning angives i Grader af Cirkel- omkredsen før og efter Stemplets Dødpunktstilling, og da Knasteakslen ved Tandhjulsudvekslingen gør nøjagtig halvt saa mange Omdrejninger som Krumtapakslen, er det klart, at man paa Svinghjulets Cirkelomkreds kan afsætte Maal, der svarer til det Antal Grader, Ventilerne aabner og lukker før eller efter Dødpunktstillingen. Svinghjulets Diameter multipliceret med Konstanten n = 3,1416 og divideret med 360 giver det Maal, som skal ’afsættes paa Svinghjulets Cylindeiflade for hver Grad, Ventilen aabner eller lukker før eller efter Stemp- lets Dødpunktstilling. For at kunne afsætte disse Maal er det nødvendigt først at finde de Punkter paa Svinghjulet, som svarer til Stemplets øverste og nederste Dødpunktstillinger. Ved en firecylindret Motor er det jo saaledes, at Stemp- lerne i to og to Cylindre følges ad. Kalder vi den for- reste Cylinder, nærmest Køleren, for 1, og de følgende 2, 3 og 4, begynder vi med at dreje Svinghjulet, saa- ledes at Stemplerne i Cylindrene 1 og 4 er i øverste Død- punktsstilling, hvilket konstateres ved at stikke en Staal- pind gennem Kompressionshanen paa en af Cylindrene og iagttage det Øjeblik, da en yderligere Bevægelse af Svinghjulet, til den ene eller den anden Side, faar Staal- pinden til at bevæge sig nedad. Idet der paa den bage- ste Cylinder (Nr. 4) er anbragt en Viser, nøjagtig i Mo- torens Længdeakse, sætter man nu en Kørnerpi ik paa Svinghjulet udfor Viseren og markerer dette Punkt med et Par Bogstaver, f. Eks. »T C 1—4«, hvilket betyder »top center, Cylinder 1 og 4«. Derefter drejer man Svinghjulet en halv Omdrejning,