Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

115 skellige Forbindelsessteder, og derefter fjærne Utæt- heden paa grundig Maade ved Anbringelse af nye Pak- ninger og Ign. Vi kommer nu til det vigtige Punkt: Karbura- torens Indstilling; af den er mange Forhold afhængige: Motorens lette Igangsætning, dens jævne og langsomme Tomgang, dens Evne til at »tage sig hurtigt op«, naar Gasspj ældet aabnes og endelig dens Kraft- udvikling og dens Forbrug af Brændselsstof. Det er mange forskelligartede Formaal og man maa paa For- haand være klar over, at det er meget vanskeligt eller rettere umuligt at opnaa dem alle paa een Gang. I Virkeligheden er da ogsaa selv den fineste Indstilling af en Karburator kun et Kompromis, hvorved man søger at tilfredsstille saa mange af de fremsatte Krav som muligt, og det er let at forstaa, at den Indstilling, hvorved Motoren udvikler sin størst mulige Kraft, ikke er den samme som den, hvorved man tilsigter at bringe Forbruget af Brændselsstof saa langt ned som muligt. I de senere Aar er Vægtfylden af Brændselsvædskerne stadig blevet større, og derved er dels Motorens Igang- sætning blevet besværligere, dels Fordampningen af Brændselsvædsken blevet vanskeligere. For at modvirke disse Ulemper har man bl. a. foreslaaet, at tage Luften til Gasblandingen fra Krumtaphuset. Det er nu ikke nogen ny Opfindelse; thi allerede i 1912 bragte den bekendte belgiske Automobilfabrik »Minerva« denne Konstruktion paa Markedet i sit 14 HK Chassis (Fig. 86). Hensigten var her i første Række at undgaa den ubehagelige snorkende Lyd, som fremkommer ved Kar- buratorens Indsugning af atmosfærisk Luft paa sæd- vanlig Maade, og der var ved en særlig Konstruktion af Afgangsstutsen M paa Krumtaphuset sørget for, dels at der ikke kunde trænge Støv ind i Krumtap- huset, dels at der ikke med Luften kunde suges Olie fra Krumtaphuset over i Karburatoren. Tilbage ved disse Konstruktioner bliver dog den Ulempe, at Luften i Krumtaphuset altid er blandet med Rester af For- brændingsgas, som er sluppet forbi Utætheder ved Stem- pelringene, ligesom Luftens højere Temperatur giver den et større Rumfang, saa at Motoren taber i Kraft, hvad den vinder ved den bedre Fordampning af Brændsels- stoffet. De( nævnte Eksempel er kun anført for at vise,