Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
200 delig adskilte Grupper af Pligter, hvoraf de, som angaar Vognen, ubetinget maa underordnes de øvrige, som an- gaar Færdselen og dens Reglementer. Det er kun naturligt, at enhver Automobilist nærer en ganske særlig Interesse for sin Vogns gode Gang og at han er stolt af sin Dygtighed til at styre den, men »Søg aldrig at brillere«, er en ny gylden Regel, som ganske særlig gælder Auto- mobilister. Dette: at ville glimre ved sin Dygtighed, er en Svaghed, som næsten alle Begyndere har — ogsaa i andre Sportsgrene, men det er tillige Udslag af en Hen- synsløshed, som enhver Automobilist burde bekæmpe alle- rede af den Grund, at det før eller senere maa føre til Ulykke. Selv den mest indbildske Nar, som stoler fuldt og fast paa sin egen Dumdristighed, skal snart lære, hvor for- kert det er at tro, at den gode Vogn eller den dygtige Fø- rer viser sig ved den hurtige eller dumdristige Kørsel. Lykkelig den, hvem Omtanke oplyste om hans Fejlta- gelse, forinden hans Vildfarelse blev bragt til hans Be- vidsthed paa en langt føleligere Maade! Hvorledes bør Automobilisten tænke og føle? Hvis det ikke var for to Tings Skyld, som hænger inderlig sammen med Kunsten at køre et Auto- mobil, kunde dette Afsnit gærne være udeladt, og mange vil maaske finde de heri givne Raad noget gammel- mandsagtige. Dog er det, vi her vil fremsætte, ingenlunde overflødigt for Begynderen. De to Ting, vi vil fremhæve, bunder i den Kendsger- ning, at den, som sidder i Vognen, indtager et ganske andet Standpunkt end hvem som'helst, der ellers befinder sig paa Vejen eller i dens Nærhed. Heraf følger, at enhver Chauffør, som ikke vil støde andre Vejfarende for Hove- det, til enhver Tid bør være klar over denne Syns- punkternes Forskellighed. Enhver, som besidder Iagttagelsesevne, har vel allerede bemærket, at en vis Klasse af Chauffører tiltvinger sig Vej gennem den tætteste Færdsel eller paa Steder, hvor der viser sig Modstand mod Viderekørsel, medens andre Chauffører styrer deres Vogne gennem Vrimlen med rolig Selvbeherskelse og uden Hast. De først- omtalte Chauffører regner med, at de ved Automobilets Hastighed, ved larmende Signaler o. s. v. kan skræmme de