Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
delig adskilte Grupper af Pligter, hvoraf de, som angaar
Vognen, ubetinget maa underordnes de øvrige, som an-
gaar Færdselen og dens Reglementer.
Det er kun naturligt, at enhver Automobilist nærer
en ganske særlig Interesse for sin Vogns gode Gang og
at han er stolt af sin Dygtighed til at styre den, men
»Søg aldrig at brillere«,
er en ny gylden Regel, som ganske særlig gælder Auto-
mobilister. Dette: at ville glimre ved sin Dygtighed, er
en Svaghed, som næsten alle Begyndere har — ogsaa i
andre Sportsgrene, men det er tillige Udslag af en Hen-
synsløshed, som enhver Automobilist burde bekæmpe alle-
rede af den Grund, at det før eller senere maa føre til
Ulykke.
Selv den mest indbildske Nar, som stoler fuldt og fast
paa sin egen Dumdristighed, skal snart lære, hvor for-
kert det er at tro, at den gode Vogn eller den dygtige Fø-
rer viser sig ved den hurtige eller dumdristige Kørsel.
Lykkelig den, hvem Omtanke oplyste om hans Fejlta-
gelse, forinden hans Vildfarelse blev bragt til hans Be-
vidsthed paa en langt føleligere Maade!
Hvorledes bør Automobilisten tænke
og føle? Hvis det ikke var for to Tings Skyld, som
hænger inderlig sammen med Kunsten at køre et Auto-
mobil, kunde dette Afsnit gærne være udeladt, og mange
vil maaske finde de heri givne Raad noget gammel-
mandsagtige. Dog er det, vi her vil fremsætte, ingenlunde
overflødigt for Begynderen.
De to Ting, vi vil fremhæve, bunder i den Kendsger-
ning, at den, som sidder i Vognen, indtager et ganske
andet Standpunkt end hvem som'helst, der ellers befinder
sig paa Vejen eller i dens Nærhed. Heraf følger, at enhver
Chauffør, som ikke vil støde andre Vejfarende for Hove-
det, til enhver Tid bør være klar over denne Syns-
punkternes Forskellighed.
Enhver, som besidder Iagttagelsesevne, har vel allerede
bemærket, at en vis Klasse af Chauffører tiltvinger
sig Vej gennem den tætteste Færdsel eller paa Steder,
hvor der viser sig Modstand mod Viderekørsel, medens
andre Chauffører styrer deres Vogne gennem Vrimlen
med rolig Selvbeherskelse og uden Hast. De først-
omtalte Chauffører regner med, at de ved Automobilets
Hastighed, ved larmende Signaler o. s. v. kan skræmme de