Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
225
mere nøjagtigt eller hvis Friktionsflader er noget fedtede;
thi Bremsevirkningen er ikke blot afhængig af Trykket,
men ogsaa af Friktionsfladernes Størrelse og Beskaffen-
hed. Er der nu en saadan Uensartethed i Bremsevirknin-
gen tilstede, viser den ogsaa tydeligt sin Indflydelse paa
Vognens Styring, hver Gang Bremserne benyttes, og i
særligt udprægede Tilfælde kan den endog blive farlig,
idet den forøger Vognens Tilbøjelighed til at skride ud.
Paa fedtet Vej bevirker Bremsning næsten altid Udskrid-
ning, og ved Kørsel nedad Bakke vil det ofte være vanske-
ligt at opnaa tilstrækkelig Bremsekraft, fordi den ene
eller den anden Bremse har Tilbøjelighed til at blokere
sit Hjul tidligere end den anden, selv om Tilbøjeligheden
til at skride ud ikke er saa stor, at den virker foruroli-
gende. Den Slags Bremser maa dog være, nøjagtigt ind-
stillede, saavel i Forhold til hinanden som i Forhold til
den Pedal eller Haandstang, der bevæger dem. Hver en-
kelt af Bremserne har i Almindelighed sin særlige Ind-
stilling til Bremsebaandets Anlæg imod Bremsetromlen
eller til at tvinge Bremseskoene fra hinanden, eftersom
Tilfældet er. For den almindelige Efterstilling undervejs
er det tilstrækkeligt og tillige mere bekvemt at indstille
Reguleringsapparatet for Kompensationsmekanismen, som
er fælles for begge Hjul; men er det nødvendigt at fore-
tage en Efterstilling, fordi Bremsebelægningen er slidt,
og ikke blot paa Grund af en Forlængelse af Trækstæn-
gerne, maa den Efterstilling, som er foretaget undervejs,
atter tages tilbage i Garagen, og Reguleringsapparatet
for hver enkelt Bremse særligt indstilles.
Hvad Brugen af Bremserne angaar, kan man
sige, at Chaufføren bruger dem saa meget mindre, jo dyg-
tigere han er. Stadigt »at køre paa Bremserne«, som det
hedder, er et sikkert Kendetegn paa en daarlig eller hen-
synsløs Chauffør. Den Automobilfører, som i fuld Fart
nærmer sig til det Sted, hvor han ved, at han skal holde,
og saa pludselig trækker Bremserne til af alle Kræfter,
mangler netop de Egenskaber, som karakteriserer den
gode Chauffør. Selv under Kørsel paa Landevej bør Brem-
serne bruges saa lidt som muligt ved Lejligheder, hvor
Farten maa sættes ned: ved Indkørsel i Sving, ved Møde
med andre Køretøjer, gennem Landsbyer o. s. v. Bort-
set fra den Skade, som baade Vogn og Vej lider under
den overdrevne Paavirkning, maa Begynderen ikke glem-