Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
225 mere nøjagtigt eller hvis Friktionsflader er noget fedtede; thi Bremsevirkningen er ikke blot afhængig af Trykket, men ogsaa af Friktionsfladernes Størrelse og Beskaffen- hed. Er der nu en saadan Uensartethed i Bremsevirknin- gen tilstede, viser den ogsaa tydeligt sin Indflydelse paa Vognens Styring, hver Gang Bremserne benyttes, og i særligt udprægede Tilfælde kan den endog blive farlig, idet den forøger Vognens Tilbøjelighed til at skride ud. Paa fedtet Vej bevirker Bremsning næsten altid Udskrid- ning, og ved Kørsel nedad Bakke vil det ofte være vanske- ligt at opnaa tilstrækkelig Bremsekraft, fordi den ene eller den anden Bremse har Tilbøjelighed til at blokere sit Hjul tidligere end den anden, selv om Tilbøjeligheden til at skride ud ikke er saa stor, at den virker foruroli- gende. Den Slags Bremser maa dog være, nøjagtigt ind- stillede, saavel i Forhold til hinanden som i Forhold til den Pedal eller Haandstang, der bevæger dem. Hver en- kelt af Bremserne har i Almindelighed sin særlige Ind- stilling til Bremsebaandets Anlæg imod Bremsetromlen eller til at tvinge Bremseskoene fra hinanden, eftersom Tilfældet er. For den almindelige Efterstilling undervejs er det tilstrækkeligt og tillige mere bekvemt at indstille Reguleringsapparatet for Kompensationsmekanismen, som er fælles for begge Hjul; men er det nødvendigt at fore- tage en Efterstilling, fordi Bremsebelægningen er slidt, og ikke blot paa Grund af en Forlængelse af Trækstæn- gerne, maa den Efterstilling, som er foretaget undervejs, atter tages tilbage i Garagen, og Reguleringsapparatet for hver enkelt Bremse særligt indstilles. Hvad Brugen af Bremserne angaar, kan man sige, at Chaufføren bruger dem saa meget mindre, jo dyg- tigere han er. Stadigt »at køre paa Bremserne«, som det hedder, er et sikkert Kendetegn paa en daarlig eller hen- synsløs Chauffør. Den Automobilfører, som i fuld Fart nærmer sig til det Sted, hvor han ved, at han skal holde, og saa pludselig trækker Bremserne til af alle Kræfter, mangler netop de Egenskaber, som karakteriserer den gode Chauffør. Selv under Kørsel paa Landevej bør Brem- serne bruges saa lidt som muligt ved Lejligheder, hvor Farten maa sættes ned: ved Indkørsel i Sving, ved Møde med andre Køretøjer, gennem Landsbyer o. s. v. Bort- set fra den Skade, som baade Vogn og Vej lider under den overdrevne Paavirkning, maa Begynderen ikke glem-