Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
238 Omstændighed, at Føreren som Regel før Indkørselen i Svinget har trukket den ene eller den anden Bremse til, vanskeliggør i høj Grad Styringen. Ofte har Skriddækkene paa andre Automobiler lavet smaa'Huller i Kørebanen, som, selv om de hyppigt næsten er usynlige, dog ved endog ringe Kørehastighed faar Hjulene til at hoppe op og ned, og bevirker, at Vognen føres ud af Svinget. Man maa tage Hensyn til alle disse Omstændigheder, naar man kører ind i et Sving og det, hvad enten Svinget er almin- deligt eller usædvanlig langt. Faren ved de Sving, hvor Kørebanen er over højet til den forkerte Side, altsaa indadtil, er vel klar for enhver Chauffør, men ogsaa Steder, hvor Vejen sænker sig brat, derefter bøjer lidt til venstre og atter hæver sig opad, kan let spille en Streg i Styringen, naar Begynderen ikke er fortrolig med Særhederne ved saadan- ne Vejstrækninger. I Almindelighed har Vejen ved disse Steder en helt forkert Oprunding; ofte er den, naar der f. Eks. ligger en lille Bro i Bunden af Dalen, meget smal netop paa et saadant Sted. Chaufføren vil nu som oftest køre nedad Bakken med temmelig stor Hurtig- hed for at faa Fart op ad den næste Bakke, og under disse Omstændigheder bliver Stedet let en Fælde for ham. Hvis Vejen er fri i hele sin Bredde, kan det endda gaa an; thi Vognen har Tilbøjelighed til at holde Midten af Køre- banen. Men netop fordi det er gaaet godt de hundrede Gange, kender Vognstyreren ikke den Fare, som truer ham, indtil det paa et saadant Sted hænder, at han mø- der et modgaaende Køretøj og ser sig nødsaget til at holde lidt ud tilhøjre, i Yderkanten af Svinget. Vognen vil i dette Tilfælde stræbe efter hurtigt igen at komme op paa Midten af Kørebanen, og det frembyder en ikke ringe Vanskelighed at hindre den deri, uden at bruge saa megen Kraft, at man kører i Grøften. Heraf fremgaar det, at det ikke er tilraadeligt at krydse eller indhente andre Køretøjer paa saadanne Steder. Noget af det vigtigste, som Chaufføren bør have for Øje, er den Kendsgerneng, at alle Slags Køretøjer, her- under ogsaa Cykler, paa den mest hensynsløse Maade bøjer ud fra Sideveje i Hovedvejen, selv om deres Førere umuligt kan se et Køretøj, som kører paa Hoved- vejen. Ofte ved en saadan Fører slet ikke, at den Vej, som han vil bøje ud paa, er en befærdet Hovedaare; men,