Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

239 selv om han ved det, hænder det dog altfor ofte, at Ku- sken eller Cyklisten drejer ud paa Hovedvejen i saa stærk Fart, at han umuligt kunde standse, hvis det skulde blive nødvendigt. Hvor Sideveje munder ud, gør Auto- mobilisten klogt i at være endnu mere forsigtig, end han behøvede at være, hvis andre ogsaa var det; men kører han selv paa en Sidevej, maa han, naar han skal bøje ud i eller krydse en Hovedvej, mindske Farten saa meget, at han kan standse paa ganske kort Afstand og vige ud for andre Køretøjer. Desværre har man i de internatio- nale Advarselstavler ikke noget tydeligt Tegn, som kunde vise, at en Sidevej munder ud i en Hovedvej, og derfor kan Chaufføren komme midt ud i en bred Hovedfærdsels- aare, inden han mærker, at det er en Hovedvej, som han bøjer ud paa. Er man da ikke meget godt kendt med den paagældende Bydel eller Egn, maa man være paa sin Post. Et omtrent lige saa vigtigt Punkt er den Maade, hvor- paa Chaufføren skal foretage Indkørselen paa den nye Vej eller Gade. Naar han drejer til- højre, maa han naturligvis holde saa langt over i højre Side, han kan komme — kor t Bue tilhøj re; drejer han tilvenstre, maa han aldrig tage Indersiden af Svin- get, men køre i det mindste saa langt ud, at der mellem ham og Hjørnet bliver rigelig Plads for et andet Køre- tøj — stor Bue tilvenstre. Fremfor alt maa han betænke, at det under de herskende Forhold ser meget simplere ud, end det i Virkeligheden er, fra Sidevej at bøje ind i Færdselen paa Hovedvejen, dels, fordi hans egen Vogn kræver en vis Plads og dels, fordi man først maa lære at beregne og bedømme Afstande og Ha- stigheder i en tættere Færdsel. Man vil altid finde, at Vognen bruger mere Plads til at komme omkring Hjør- net, end man oprindelig tænkte sig, og naar Begynderen lader sig friste til at bøje ind i Færdselsstrømmen, for- inden der endnu er tilstrækkelig Plads, kommer han let i Trængsel. Af disse Grunde vil man i større Byer ofte blive tvungen til et længere Ophold, naar man fra en Side- gade vil dreje ind i en Hovedgade, inden man kan følge sin Vej mellem de to Færdselsstrømme, som bevæger sig imod hinanden. Hvornaar man kan slutte sig til den ene eller den anden Vognrække, er afhængigt af et instinkt-