Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1919

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000124

Med 125 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
247 Hensyn til, naar han vil køre udenom andre Køretøjer. En mindre og lettere Hestevogn kan f. Eks. ofte udføre en hel Drejning med den bageste Del, naar Kusken vil prøve paa at forlade Sporet for at give Plads for en efter- følgende Vogn, og det er ikke saa sjældent, at Cyklister styrter under samme Forsøg. Den tankeløse eller utaal- modige Chauffør, som ikke tager Hensyn til alle Mulig- heder under Kørselen, bliver ofte Anledning til et Ulykkes- tilfælde, og, naar han kører saa hurtigt, at han ikke kan standse Vognen, inden den støder imod Hindringen foran, kan han tilskrive sig selv Følgerne. Automobilisten maa give Køretøjet foran t i 1 s l ræk- ke 1 i g T i d til at komme fra Sporet over paa den skinne- løse Del af Gaden, og han maa under ingen Omstændig- heder stole paa, at vedkommende Køretøj er i Stand til at vige til Side i en bestemt Tid. Da Vej befæstelsen mel- lem Sporvejsskinnerne sædvanligvis er bedre end paa begge Sider af Sporet, kører, særlig i Forstæderne i de stoie Byer, baacle Cyklister og langsomme Arbejdsvogne hyppigt ikke i højre Side, hvor de hører hjemme, men der- imod midt i Gaden mellem Sporene. Denne Sædvane ska- ber meget ofte vanskelige Situationer for Automobilfø- rerne, og det vilde sikkert være heldigt, om man kunde komme bort fra den; ikke destomindre er det meget for- staaeligt, at man foretrækker at køre paa den bedre og jævnere Kørebane, og Begynderen maa trøste sig med, at det er Gade- og Vejvæsenet og ikke de arme Syndere, der af gode Grunde fortrækker at køre paa den bedre Vejbane, som er den Skyldige. Det er ulovligt og kan paa ingen Maade forsvares at prøve paa at køre udenom til- højre for saadanne Køretøjer »for at spare Tid«. Sporvognen er tvungen til at følge det faste Spor, saa at Vognstyreren er ude af Stand til at afvende en Ulykke ved at ændre Kørselsretningen. Heraf følger, at Autoinobilføreren maa betragte Sporvognen som en s æ r- lig Kategori, forskellig fra den øvrige Færdsel, og forholde sig overfor den paa en lidt anden Maade. For det første maa han gøre sig det klart, at den Plads, som engang er fri for ham, ogsaa vedbliver at være fri; men er der ikke nogen fri Plads, kan der ske et slemt Sammenstød. Han maa derfor stadig have Øje for det store, gunstige Moment ved Sporvognen: at Sporet ligger ubevægeligt fast og utvetydigt viser ham