Automobilet og dets Behandling
2. Del Automobilets Vedligeholdelse
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1919
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000124
Med 125 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
247
Hensyn til, naar han vil køre udenom andre Køretøjer.
En mindre og lettere Hestevogn kan f. Eks. ofte udføre
en hel Drejning med den bageste Del, naar Kusken vil
prøve paa at forlade Sporet for at give Plads for en efter-
følgende Vogn, og det er ikke saa sjældent, at Cyklister
styrter under samme Forsøg. Den tankeløse eller utaal-
modige Chauffør, som ikke tager Hensyn til alle Mulig-
heder under Kørselen, bliver ofte Anledning til et Ulykkes-
tilfælde, og, naar han kører saa hurtigt, at han ikke kan
standse Vognen, inden den støder imod Hindringen foran,
kan han tilskrive sig selv Følgerne.
Automobilisten maa give Køretøjet foran t i 1 s l ræk-
ke 1 i g T i d til at komme fra Sporet over paa den skinne-
løse Del af Gaden, og han maa under ingen Omstændig-
heder stole paa, at vedkommende Køretøj er i Stand til
at vige til Side i en bestemt Tid. Da Vej befæstelsen mel-
lem Sporvejsskinnerne sædvanligvis er bedre end paa
begge Sider af Sporet, kører, særlig i Forstæderne i de
stoie Byer, baacle Cyklister og langsomme Arbejdsvogne
hyppigt ikke i højre Side, hvor de hører hjemme, men der-
imod midt i Gaden mellem Sporene. Denne Sædvane ska-
ber meget ofte vanskelige Situationer for Automobilfø-
rerne, og det vilde sikkert være heldigt, om man kunde
komme bort fra den; ikke destomindre er det meget for-
staaeligt, at man foretrækker at køre paa den bedre og
jævnere Kørebane, og Begynderen maa trøste sig med,
at det er Gade- og Vejvæsenet og ikke de arme Syndere,
der af gode Grunde fortrækker at køre paa den bedre
Vejbane, som er den Skyldige. Det er ulovligt og kan paa
ingen Maade forsvares at prøve paa at køre udenom til-
højre for saadanne Køretøjer »for at spare Tid«.
Sporvognen er tvungen til at følge det faste Spor,
saa at Vognstyreren er ude af Stand til at afvende en
Ulykke ved at ændre Kørselsretningen. Heraf følger, at
Autoinobilføreren maa betragte Sporvognen som en s æ r-
lig Kategori, forskellig fra den øvrige Færdsel, og
forholde sig overfor den paa en lidt anden Maade. For
det første maa han gøre sig det klart, at den Plads, som
engang er fri for ham, ogsaa vedbliver at være
fri; men er der ikke nogen fri Plads, kan der ske et
slemt Sammenstød. Han maa derfor stadig have Øje for
det store, gunstige Moment ved Sporvognen: at
Sporet ligger ubevægeligt fast og utvetydigt viser ham