Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 99 —
som er en meget ustadig Faktor, her spiller ind med. Men
Methoden er dog ikke umulig at anvende; ved Arbejdsløshed
spiller ogsaa den gode eller onde Vilje en Rolle i Retning af
Forsigtighed eller Ubesindighed, og alligevel har man oprettet
gjensidige Arbejdsløshedsforsikringer. Den italienske Lov af
2. Juli 1902, som er et interessant Forsøg paa at ordne Kre-
ditforholdene for Funktionærerne i det offentliges Tjeneste,
indeholder Spiren til en Gjensidighedsforsikring af denne nye
Art; de Banker, som giver Laan i Overensstemmelse med
denne Lovs Bestemmelser, forlanger af deres Klienter Forsik-
ring mod Nedsættelse eller Standsning af deres Lønninger,
mod for tidlig Pensionering eller Afskedigelse. Saadanne
Forsikringer har kun kunnet gjennemføres paa Gjensidigheds-
princippef.
Er det da umuligt at tænke sig, at forstandigt ledede
Fagorganisationer mellem Haandværkerne kan skabe Gjen-
sidighedsforsikringer mod visse Arter af Forretningsrisiko?
Forholdsregler mod uærlig Konkurrence gjennemføres allerede
nu i Fællesskab af tyske Fagsammensætninger, og Forholds-
regler til Inddrivning af Gæld er Gjenstand for Fællesfore-
tagender; Tab, som opstaar ved Kunders Usoliditet, søger
man delvis at forebygge ved gjensidige Oplysningsbureauer;
mod andre Tab, som kunde hidføres af tilfældige Omstændig-
heder, og som ved Haand værkernes Mangel paa Forudseenhed
vilde blive skæbnesvangre for dem, har man oprettet faglige
Beregningskontorer, som i Tide kan advare de paagjældende.
Hvorledes det end forholder sig, saa maa man, hvis man ind-
lader sig paa Kredittens Vej, opfylde de Vilkaar for Afbetaling
og Diskontering, som gjør det muligt at opnaa Etablerings-
laan, og yde de samme Oplysninger med Hensyn ti] Forret-
ningens Driftsudbytte.
Kort sagt: den nøjere Undersøgelse bekræfter Holdbar-
heden af den oprindelig opstillede Sætning: at Haandværker-
nes Trang til Kredit slet ikke kan indordnes under de samme
Former som Kreditten til Storindustrien; Haandværkernes
Fornødenheder i saa Henseende er endog saa forskjelligartede,
at det Redskab, som skal fordele denne Kredit, maa have
en meget sammensat Bygning. Og hvad vi siger om den
Form, under hvilken Kreditten gives, gælder tillige om de
endelige Omkostninger ved denne Kredit.
7'