Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 100 — Heraf kan drages følgende Slutning: Naar der skal op- rettes forskjelligartede og bedre Former og Vilkaar for Kredit til Haandværkerne, saa skal man passe paa, at disse udeluk- kende forbeholdes de paagjældende. Redskabet bør indrettes saaledes, at det passer for enhver af Haandværkernes Kredit- fornødenheder, men kun for disse. Sagen er ikke saa vanskelig, som den ved første Øjekast ser ud. Det er nok at skabe en tilstrækkelig Kontrol og strenge Regler med Hensyn til Fordelingen, saaledes at der ligesom dannes et uigennemtrængeligt Hylster om Pengene fra det Øjeblik, hvor de søges, til det, hvor de uddeles. Der vil senere blive talt om denne sidste Betingelse. Kontrollen med, al Kreditten kommer paa rette Sted, vil allerede være til Stede, naar man anvender de ovenfor udviklede Principper angaaende Tilpasningen af Kredittens Form efter Fornødenhedernes Art. Den effektive Kontrol med, hvorledes Kreditten bruges, er kun en naturlig Følge heraf, og den kan udføres af de samme Organer, der bruges til at skaffe de forudgaaende Oplysninger. Naar Kontrollen en Gang er oprettet, vil det være nok gjen- nem Vedtægter at forbyde enhver Slags Forretning med andre end de Haandværkere, til Fordel for hvem man vil ordne Kreditten. Uden direkte og udelukkende at beskæftige sig med Laan- lagernes Personer, kan man ogsaa godt træffe Bestemmelser om Kredittrangens Art og Omfang, for derved at udskille alle de Forretninger, hvis Størrelse røber en Laantager, der alle- rede ikke længer tilhører Mellemstanden, eller som er Mellem- mand for en Laantager, der gjerne vil benytte sig af fordel- agtigere Vilkaar uden at have Ret dertil. I Tyskland havde man udtænkt en mere ensidig Methode; idet man lagde særlig Vægt paa Professionen, havde man skabt gjensidige Kreditorganisationer mellem Haandværkere alene. Disse Haandværkerbanker er et interessant Forsøg, men det kan omdisputeres, om de har haft Held med sig, idetmindste som fuldstændige Institutioner. Det skal jeg imidlertid senere komme tilbage til. Derimod er die Viehmarkt- banken (»Kvæghandelsbankerne«), der beror paa en endnu mere speciel Gjendighed, idet de er oprettede blandt Haand- værkere af en eneste Profession, Slagterne, slaaet udmærket an.