Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 101 — Vi skal nu overveje, hvorledes Redskabet maa afpasses efter de Pengekilder, som skal forsyne Kreditten med Næring. Til daglig Brug er Metalpengene eller deres Papirs-Repræ- sentativer den Generalnævner, hvormed det samfundsmæssige Arbejde og de Rigdomme, som det frembringer, bliver maalt. Begge er imidlertid begrænsede, baade i Kraft af deres Væsen og i Følge forsigtige Bestemmelser. Derfor har man søgt andre Omsætningsmidler, der dels skulde supplere dem, dels træde i Stedet for dem. I Belgien har der dannet sig en Skole, der stræber hen- imod en fuldstændig Gjennemførelse af et direkte Samfunds- Udligningssystem med Forbigaaelse af det mellemliggende Stadium, der vilde kjendetegnes ved en almindelig Brug af Bankanvisninger (Checks) i Stedet for Penge. I den Nationalkommission, der er bleven nedsat af den belgiske Regering for at søge Midler til at forbedre Mellem- klassernes Stilling, har Denis anbefalet Anvendelse af Udlig- ningssystemet til Ordningen af den lille Kredit. Han op- fatter Forholdet mellem Haandværkerne og de mindre Handlende som en begrænset Kreds, der helt kan omspændes af én stor Gjensidighed. Indenfor Kredsen skulde der ikke mere være Penge, men kun Bankanvisninger og Godskriv- ninger; kun ved ganske særlige Lejligheder skulde der være Anledning til at gaa udenfor Kredsen og bruge Penge, f. Eks. til at betale Ting, der indførtes fra fremmede Lande, saalænge Udligningssystemet ikke var bleven internationalt. Efter denne Opfattelse skulde Kreditorganisationerne blive Afdelings-Likvidationskontorer, og den Centralinstitution, som skulde forene dem, skulde være Midtpunktet for gjensidige Godskrivninger. Det vilde næsten ikke blive nødvendigt at forsyne det med pekuniær Næring, dets Gjensidighedssystem vilde være i sig selv tilstrækkeligt. Jeg nævner blot dette System uden at ville komme nærmere ind paa en Under- søgelse af dets Indretning, dets Fordele og Mangler. Men uden at tænke paa at ville forandre det almindelige Omsæt- ningsmiddel for samfundsmæssigt Arbejde, har Størstedelen af de folkelige Kreditinstitutioner søgt at spare paa Brugen af rede Penge og at undgaa Omflytning af Kapital. De lader imidlertid i Princippet en første Forsyning med Penge staa