Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 102 —
som nødvendig, og dermed retfærdiggjør ogsaa de mit Spørgs-
maal: Hvor skal Pengene komme fra?
Der er blevet givet tre forskjellige Svar paa dette Spørgs-
maal.
Nogle vil øse af den flydende Kapital Verden over, andre
af den samlede Nationalrigdom og atter andre af de indivi-
duelle Rigdomme, som er ophobede paa de enkelte Steder.
Den nøjere Undersøgelse af de centrale Rediskonterings-
bankers Indretning og Pengekilder forekommer mig at være
bedre paa sin Plads, naar jeg skal til at undersøge de samme
Midler til at forøge Haandværkernes Konkurrenceevne ud fra
det Synspunkt: Hvorledes skal de bringes til Anvendelse i
Virkeligheden? Her vil jeg da blot omtale de ledende Grund-
principper.
Det Kreditredskab, som vi er begyndt at studere, kan alt-
saa være indrettet paa at øse af den flydende Verdenskapital.
De internationale Forbindelser bliver ogsaa stadig talrigere
og hurtigere, de har skabt en disponibel flydende Kapital,
som man kalder det almindelige Pengemarked. Schulze-
Delitzsch’s System havde til Hensigt at forsyne sin Rediskon-
terings-Centralbank direkte fra det almindelige Pengemarked,
og ved uheldige Omstændigheders Magt blev det nødt til at
føre sin Doktrin ud i dens yderste Konsekvenser: Fælles-
banken Soergel Parrisius & Co. har maattet rediskontere sin
Portefølje hos Dresdener Bank, som er en ren Forretnings-
bank. Denne Sammenslutning af Banker vender altsaa tilbage
til den uorganiserede Tilstand, hvoraf de belgiske Folkebanker
aldrig er traadt ud; de forsyner sig enkeltvis fra National-
banken, som er en privilegeret Forretningsbank.
Hvilken Værdi har nu et Redskab, der er tildannet efter
dette System? Det er ovenfor bleven sagt, at Kreditten bør
komme til Haandværkeren i det Øjeblik, han ønsker den, og
under de Former, som bedst svarer til hans Fornødenheder.
Nu er imidlertid Ustadighed Hovedejendommeligheden ved
den disponible Verdensrigdom; snart er der Overflod af den,
snart trækker den sig tilbage og forsvinder; Pengene er dyre
eller billige af andre Grunde end dem, som har Ind-
flydelse paa Haandværkernes Indtægter. De Organismer,
som hovedsagelig skal drage Næring af denne Kilde, maa
tage en kortvarig og meget ustadig Kredit; men Haandvær-