Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 103 -
keren kan ikke, i det Øjeblik Laanet stiftes, beregne Forholdet
mellem Laanets Varighed og Omkostninger paa den ene Side,
— det Arbejdes Varighed og Fordelagtighed, han har gjort
Regning paa, paa den anden Side.
Lad os saa se paa det andet System.
I ethvert Samfund er der en samlet Sum af nationale
Rigdomme, der repræsenteres af Statens Kredit. Deraf kan
Rediskonterings-Centralbanken øse, og dette er rimeligt, fordi
den lille Kredit under de forhaandenværende Omstændigheder
bør være en offentlig Institution, idet den skal komme det
almene Vel tilgode. Dette er kun retfærdigt i de Lande, hvor
Ordningen af Kreditten for andre økonomiske Klasser har nydt
godt af den samme Hjælp fra Staten.
Det synes virkelig, som om dette System er det, der af
alle passer bedst til det attraaede Formaal; Stifterne af Cen-
tralgenossenschaftskasse i Preussen har maaske gjort sig over-
drevne Forestillinger om den Rolle som Mellemled overfor
det almindelige Pengemarked, denne Institution skulde spille.
Men faktisk er det, at den Kilde, som denne Institution øser af,
er den samlede Nationalrigdom, og Erfaringen har vist, at
denne Kilde er i Stand til at sikre Haandværkerne en fast,
rigelig og billig Kredit. Denne Erfaring er bleven gjort i et
industridrivende, virksomt Land, hvor Handels- og Produk-
tionsvidenskaben er bleven dyrket i høj Grad.
Tilbage staar et tredje System, der henviser den lille
Kredit til de stedlige individuelle Kapitalsamlinger.
Det er et decentraliserende System; i Theorien benægter
det Nødvendigheden af en Rediskonteringsinstitution, men i
Praksis skaber det en Mangfoldighed af saadanne, idet enhver
disponibel stedlig Kapitalopsamling danner et lille Rediskon-
teringsinstitut for andre, mindre vel situerede Institutioner
eller saadanne, der ikke nyder den offentlige Tillid i saa høj
en Grad. Det er denne Methode, som i Virkeligheden følges
i Italien, og som karakteriseres ved samtidig Udvikling af
Folkebanker og Sparekasser.
De italienske Casse di Risparmio virker uden nogen redis-
konterende Centralbank. Det er en fra et økonomisk Syns-
punkt interessant Undtagelse, skjøndt Systemet ikke er uden
Ulemper.
Med Hensyn til disse Kasser vil følgende Bemærkninger