Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 103 - keren kan ikke, i det Øjeblik Laanet stiftes, beregne Forholdet mellem Laanets Varighed og Omkostninger paa den ene Side, — det Arbejdes Varighed og Fordelagtighed, han har gjort Regning paa, paa den anden Side. Lad os saa se paa det andet System. I ethvert Samfund er der en samlet Sum af nationale Rigdomme, der repræsenteres af Statens Kredit. Deraf kan Rediskonterings-Centralbanken øse, og dette er rimeligt, fordi den lille Kredit under de forhaandenværende Omstændigheder bør være en offentlig Institution, idet den skal komme det almene Vel tilgode. Dette er kun retfærdigt i de Lande, hvor Ordningen af Kreditten for andre økonomiske Klasser har nydt godt af den samme Hjælp fra Staten. Det synes virkelig, som om dette System er det, der af alle passer bedst til det attraaede Formaal; Stifterne af Cen- tralgenossenschaftskasse i Preussen har maaske gjort sig over- drevne Forestillinger om den Rolle som Mellemled overfor det almindelige Pengemarked, denne Institution skulde spille. Men faktisk er det, at den Kilde, som denne Institution øser af, er den samlede Nationalrigdom, og Erfaringen har vist, at denne Kilde er i Stand til at sikre Haandværkerne en fast, rigelig og billig Kredit. Denne Erfaring er bleven gjort i et industridrivende, virksomt Land, hvor Handels- og Produk- tionsvidenskaben er bleven dyrket i høj Grad. Tilbage staar et tredje System, der henviser den lille Kredit til de stedlige individuelle Kapitalsamlinger. Det er et decentraliserende System; i Theorien benægter det Nødvendigheden af en Rediskonteringsinstitution, men i Praksis skaber det en Mangfoldighed af saadanne, idet enhver disponibel stedlig Kapitalopsamling danner et lille Rediskon- teringsinstitut for andre, mindre vel situerede Institutioner eller saadanne, der ikke nyder den offentlige Tillid i saa høj en Grad. Det er denne Methode, som i Virkeligheden følges i Italien, og som karakteriseres ved samtidig Udvikling af Folkebanker og Sparekasser. De italienske Casse di Risparmio virker uden nogen redis- konterende Centralbank. Det er en fra et økonomisk Syns- punkt interessant Undtagelse, skjøndt Systemet ikke er uden Ulemper. Med Hensyn til disse Kasser vil følgende Bemærkninger