Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
177 — førte for givet, at den bedste Statspolitik til Fremme af Haandværkernes og de smaa Industridrivendes Konkurrence- evne er en velvillig Upartiskhed paa det økonomiske Omraade. Men denne Upartiskhed bør være effektiv, ligesom en væbnet Nevtralitet: den maa nemlig være i Stand til at skaffe sig respekteret i Gjærning. Del er hændet mer end én Gang, at en proklameret Upar- tiskhed kun var tilsyneladende, fordi den paa Bunden skjulte en aktiv eller passiv Tendens, som var ugunstig for Haand- værkerne, eller at den af Mangel paa Tilsyn eller Hævdelse af Lovene ikke gjorde Fyldest, saa Staten virkelig opfyldte det Mæglerhverv, som den i selve Frihedens Navn bør udøve overfor de stærke og de svage. Naar f. Eks. Staten, hvor den optræder som Forbruger, udbyder Arbejder eller Leverancer paa saadanne Betingelser, at kun visse meget store Firmaer kan melde sig som Leve- randører, saa er dette i Virkeligheden en partisk Handling til Skade for Haand værkerne og de smaa Induslridrivende, under Skin af fri Konkurrence. Og paa lignende Maade, hvis de Transportmidler (Jærnbaner f. Eks.), som Staten har mono- poliseret, indretter deres Reglementer og Priser saaledes, at de begunstiger Storindustrien, Haandværkets Konkurrent, saa er Upartiskheden heller ikke virkelig. Ofte er det Paaligningen af de industrielle Skatter, der er Aarsag til, at Retfærdigheden krænkes. Mangel paa en god Næringslovgivning bringer tyde- ligvis Haandværkerne i en ugunstig Stilling; thi de er de smaa og svage, mod hvem de stærke tror at kunne tillade sig alt, naar de er sikre paa at kunne gjøre det ustraffet. Og der er mange andre Tilfælde, der kunde opregnes her. Sætningen om den velvillige Upartiskhed er i Virkelig- heden knæsat af de lo Lande, som har beskjæftiget sig mest med Haandværkernes Forhold: Østerrig og Tyskland. Udviklingen i Østerrig er ganske ny, og Næringslovgiv- ningens Revision (Lov af 5. Februar 1907) gav en Lejlighed til at lægge del for Dagen. »Som Regeringen med Tilfredshed har konstateret, er man i de senere Aar naaet til den Over- bevisning, at den for Haandværksfagene ugunstige Stilling kan forbedres, og det mindre ved delvis Undertrykkelse af de konkurrerende Produktionsformer end ved at yde Støtte 12