Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 178 — til Haandværksfagene selv, ved solidarisk Samarbejde mellem alle vedkommende og ved Forøgelse af Haandværkernes tek- niske Dygtighed« (Exners Indberetning til Herrehuset). Naar Maalet skal være en Styrkelse af Haandværkernes Konkurrenceevne, kan man beskrive den Opgave, som bør tilfalde de respektive offentlige Myndigheder, baade stedlige, provinsielle og centrale, paa følgende Maade: 1. Myndighederne har den Pligt at give Haandværkerne Midler i Hænde til at udvikle deres Personlighed og udøve deres Virksomhed. I Overensstemmelse hermed bør alle For- mer af Undervisning opmuntres og støttes med Pengetilskud, og hvis det private Initiativ ikke formaar det, bør det offent- lige selv paatage sig denne Sag. Haandværkerne gjør Sam- fundet Tjenester; deres Klasse hjælper til at vedligeholde Freden i Samfundet og til at lette en stadig Tilgang af ud- mærkede Kræfter til det; Haandværkerne bidrager til Natio- nalformuen, og den Part af Skatterne, som de betaler, er intetsteds at agte for ringe; Haandværkerne er i Henseende til Tal en anselig Klasse — altsammen Grunde nok til, at en Del af de offentlige Midler bør anvendes til at sikre Standens Rekrutering, og til at betragte alt, hvad der hører til dens Ud- dannelse, som Anliggender af almen Interesse. Det samme kan siges om Kreditten, dette for al økono- misk Produktion uundværlige Redskab. En voldsom Strid, der dog nu synes paa Veje til at blive løst ved Erfaringens almægtige Indflydelse, har i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede delt Nationaløkonomer og Statsmænd i to Lejre under Drøftelsen af Spørgsmaalet om Statens Stilling til denne Sag. Det er nok her at nævne det Kampnavn, som Schulze Delitzsch gav sine Foreninger, og som er bleven mere frem- hævet af hans Efterfølgere: »Almindeligt Forbund af de paa Selvhjælp baserede Nærings- og Produktionsforeninger«. Kjendsgjerningerne har imidlertid, som jeg lige sagde, paataget sig at optrække en Begrebsbestemmelse, som Theore- tikerne slet ikke havde haft Øje for. I Theorien kan man opstille følgende Sætning: Ordningen af den lille Kredit, saaledes som Haandværkernes økonomiske Forhold kræver den, kan iværksættes ved Sammenslutning af de interesserede og fungere tilfredsstillende under Form af