Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

179 — Gjensidighed. Altsaa kan Staten lade det private Initiativ skjøtte sig selv, naar den blot ved gode Love i Forvejen har sat dette Initiativ i Stand til at udfolde hele sin Kraft. Imidlertid maa det bemærkes, at denne Slutning ikke med streng logisk Nødvendighed udelukker Statsmagtens Ind- griben; man maatte nemlig tage sin Tilflugt til en meget om- stridt logisk Figur for af ovenstaaende at slutte saaledes: altsaa skal Statsmagten holde sig borte. Denne Slutning vilde heller ikke stemme med den Opfattelse af Samfundsretten, der hører den nuværende Civilisation til, idet den vilde be- grænse Statsmagtens Opgave til nogle enkelte elementære Virksomhedsformer. Vi hævder jo tværtimod, at Statsmagten har til Opgave at leite det sociale Samliv og hjælpe hvert Individ til at naa sil Endemaal i Samklang med Samfundets fælles Maal. Følgelig bør Statsmagten ikke holde sig tilbage, naar den kan se, at dens Mellemkomst vilde fuldkommengjøre nyttige Samfundsvirksomheder eller give dem større Udbre- delse. Jeg har hermed anført Hovedsætningen og vist, hvor langt den kan tjene den Retning, der er imod Statens Indblanding. Jeg skal nu udvikle, hvorpaa den Undersætning beror, der i dette Øjeblik følges i Praksis i de vigtigste af de Lande, som vi studerer. Mellemstanden i Almindelighed og Haandværkerne i Sær- deleshed har lige gjennemgaaet en abnorm Periode og befin- der sig i en abnorm Udmattelsestilstand, som kræver og ret- færdiggjør en midlertidig Hjælp. Denne Periode har været kjendetegnet ved økonomiske og tekniske Omvæltninger, der er uden Sidestykke i Historien, saavel hvad deres Dybde som deres hurtige Indvirkning angaar: det er Kapitalernes Koncen- tration, Samfærdselsmidlernes Udvikling og Maskinarbejdets Opstaaen. Af alle disse Grunde tilsammen vil Haandværkerne ikke selv kunne ordne deres Kreditforhold. Og hvis det for- holder sig saaledes, foreligger der Trang til en almennyttig Virksomhed, som Staten bør paatage sig at ordne. Denne Ordning omfatter iøvrigt meget forskjellige Ele- menter. Jeg skal særlig gjøre opmærksom paa tre. Det første er af juridisk Art: Staten bør ved passende Lovgivning give den lille Kredits Institutioner, og særlig dem, der er baserede paa Gjensidighed mellem Haandværkerne, de 12*