Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

183 — heden for en vis Decentralisation af Magten, maa man frem- deles studere Statistikken og Nationens Tilbøjeligheder for at kunne dømme om, hvor vidt Decentralisationen vil være be- timelig. Saa først kommer Spørgsmaalet om Maaden, hvorpaa den skal gjennemføres. Dybere skal jeg ikke for Øjeblikket gaa ind paa den principielle Diskussion af disse Spørgsmaal, men jeg forbehol- der mig Ret til at komme tilbage til dem senere hen. 2det Kapitel: Fremstilling af nogle af Stats- magten trufne Foranstaltninger. I. Med faglig Uddannelse for Øje. Jeg tror, det kan have sin Interesse at undersøge med nogen Udførlighed, hvorledes de offentlige Myndigheder i de forskjellige Stater har opfattet deres Rolle som Beskyttere af Haandværkerne eller for at skaffe dem Retfærdighed. Denne Opfattelse udtrykkes højst forskjelligt, ligesom den ogsaa føres ud i Praksis paa meget forskjellige Maade. Men naar man holder sig til Hovedtrækkene, kan man indordne dem ind under to Systemer. Under det første System gjør Myndighederne principielt Tilvejebringelsen af en vis faglig Dygtighed til Pligtsag, og de griber saa ind i Arbejdet for at organisere de Midler, hvorved Dygtigheden skal tilvejebringes; under det andet System nøjes de med at gribe ind i denne sidstnævnte Henseende. Og hvad de anvendte Methoder angaar, kan man skjelne imellem to Standpunkter: om Staten griber ind som Hovedfaktor, eller om den blot støtter det private Initiativ. A. Aflæggelse af Fagprøver. Staten forlanger sædvanligvis en bestemt Dygtighedsprøve, inden den udnævner Ansøgere til at beklæde offentlige Em- beder og Bestillinger. De fleste Landes Lovgivninger gjør ogsaa Aflæggelsen af en Dygtighedsprøve til Betingelse for Udøvelse af visse Næringsveje, som f. Eks. dem, der har med Lægekunsten at gjøre.