Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
187 — franske? Deres aandelige Habitus er ligesaa forskjellig som de Omgivelser, hvorfra de udgaar, og hvoraf de udvikler sig;- det kommer an paa Race, paa almindelig Dannelse, paa nationale Sæder og Skikke. For at forstaa, hvor lidet af- gjørende de tilsyneladende Resultater er, behøver man blot at sammenligne østerrigske Haandværkere indbyrdes, fra Rigets forskjellige Provinser, hvor de lever under samme Lov! Vil man drage Slutninger ud fra den østerrigske Haand- værkers Held eller Mangel paa Held som Næringsdrivende? Det vilde jo være at glemme, at Haandværkerne udover deres tekniske Dygtighed ogsaa maa have Anlæg for Forretnings- drift; Haandværkeren er Producent og Kjøbmand i samme Person, og hver enkelts heldige Resultat afhænger af mange Forhold, til hvilke man maa regne hans personlige Dygtighed men ogsaa gunstige eller ugunstige Omstændigheder, der vir- ker uafhængigt af den Grad af faglig Uddannelse, han har nydt. Undersøgelsen af de normale Faktorer, som her medvir- ker, kan ikke føre til nogen større Sikkerhed end de abstrakte Ræsonnementer. Jeg skal derfor blot henvise til de princi- pielle Argumenter, som jeg ovenfor har fremført. Det tyske Riges Næringslovgivning hviler i Virkeligheden paa Næringsfrihedens Princip. Men i Løbet af en Snes Aar har en mægtig og vedholdende Strømning søgt at ændre Sy- stemet i den østerrigske Næringslovgivnings Aand, og Loven af 7. Januar 1907 maa betragtes som et Skridt i denne Ret- ning1). Imidlertid er Hovedprincippet endnu urørt; Nærings- lovgivningen paabyder ikke en tvungen Dygtighedsprøve som Betingelse for Udøvelsen af et Haandværk, men den tager forskjellige Forholdsregler, som har til Hensigt at almindelig- gjøre Brugen af en saadan forudgaaende Prøve. Loven af 7. Januar 1907 stiller ganske vist ikke Bygnings- fagene udenfor dette Frihedsprincip; men den underkaster dog disse Fag en særlig Behandling, som i betydelig Grad indskrænker Virkningerne af Friheden. Udøvelsen af samt- lige Bygningsfag behøver ganske vist ikke før Etableringen Regeringens Avtorisation, men de underkastes bagefter dens *) Jfr. Brants: L’effort corporatif pour le relévement des metiers en Allemagne.