Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 193 — Den nye Lov i Bern gjør det til Borgerpligt at sidde i Lær- lingekommissionen. »Hver stemmeberettiget Borger, der ikke er over 60 Aar eller lider af legemlige Svagheder, som hindrer ham deri, er pligtig i tre Aar, gratis og efter bedste Evne, at opfylde denne Pligt«; saaledes udtrykkes det i Regeringsraa- dets Forordning. Ud af de lokale Formers Forskjellighed kan man samle følgende Hovedtræk af det schweitziske System: Centraladministrationen har Fuldmagt til at vaage over Lovens Overholdelse og gjennemføre den. Lokaladministra- tionen anses almindeligvis for forpligtet til at dele dens An- svar. Ved Siden af Centraladministrationen er der oprettet raadgivende Institutioner, der har det Hverv at vejlede dens almene Virksomhed med Hensyn til alle Principspørgsmaal. Disse Raad er ofte samlede i et Centralkontor for Lærlinge- væsen. Hvert enkelt Kantons Regering har saa at paase, at der findes et effektivt lokalt Tikyn med hver enkelt Lærling, og vaage over, at det opfylder sin Pligt. Men her gjør der sig to Retninger gjældende indenfor Kantonerne. Nogle har udnævnt et officielt Tilsyn, der ud- øves af en eller flere Embedsmænd i Centraladministrationen; andre udnævner stedlige Kommissioner eller lader bestemte Institutioner besørge Udnævnelsen af dem, f. Eks. Voldgifts- domstole eller faglige Organisationer. De stedlige Kommissioners Opgave er i Genéve ganske enkel: i Følge et Reglement af 1904 bestaar de af et Korps af Inspektører, der hver besøger et bestemt Antal Mestre for at se, om deres Værksteder er sunde, om deres Lærlinger gjør Fremskridt og opfører sig »tro, lydigt og anstændigt«. I Bern (Reglement af 1905) overvejer, planlægger og fore- skriver Kommissionen som en særskilt Institution. Den giver Vejledning for dem, der ønsker at hæve Kontrakter, den an- bringer unge Mennesker, der ønsker at være Lærlinger, og den giver Familierne Raad med Hensyn til Valget af en Pro- fession. Desuden er ethvert af dens Medlemmer indsat til tilsynshavende overfor et vist Antal Lærlinger (Fordelingen sker i Reglen efter Bopæl og efter Fag); han skal være lige- som en officiel Værge for dem, idet hans Kontrol ikke blot skal føres overfor Værkstedet, men ogsaa overfor Skolen, 13