Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 194 — som Lærlingen er pligtig at besøge, og overfor Svendeprøve- kommissionen. Det er ikke blot ad Lovgivningens Vej, at de schweitziske Myndigheder har grebet ind til Gunst for Lærlingevæsenet; de direkte Understøttelser og Opmuntringer der er givet FUnion des Arts et Métiers med dette Formaal for Øje, er meget be- tydelige. Der er to Slags Budgetter, som man maa tage i Betragtning, naar man vil gjøre sig en klar Forestilling om Betydningen af de offentlige Myndigheders Indgriben, baade Centralrege- ringens, Kantonregeringernes og de lokale Myndigheders. Det ene er paa en Maade rent administrativt; det besty- res af F Union Suisse des Arts et Métiers og anvendes til Agita- tion, til Statistik, til den af Lærlingekommissionernes Forbund udfoldede Virksomhed og til alle andre almindelige Udgifter. Dette Budget for 1907 balancerer med 31,213 Francs. Paa Indtægtssiden er den vigtigste Post Tilskuddet fra Forbunds- regeringen, der beløber sig ti] 25,000 Fr.; paa Udgiftssiden er den største Post Bidraget til Distrikternes Dommerkomiteer, nemlig 24,706 Fr. Saa er der endvidere en Række Budgetter, der staar til Raadighed for de stedlige Dommerkomiteer og direkte gaar til at bestride Omkostningerne ved Prøvernes Afholdelse. Hoved- Prøvekommissionen, der af Forbunds-Industridepartementet havde faaet det Hverv at foretage en Opgjørelse af disse Ud- gifter, kommer for Aaret 1906 til en Sum af 61,718 Fr., fordelt paa tre Poster: 1. Godtgjørelser til Dommerkomiteen (Rejse- udgifter osv.)........................... 36,136 Fr. 2. Udgifter til Organisation, Agitation osv. .. 18,300 — 3. Præmier til Lærlinger.................... 7,282 — Ialt 61,718 Fr. Det er interessant at se, at ved Begyndelsen af Unionens Virksomhed var Forholdet omvendt. Saaledes ser man af den første Beretning (1889), at der til Godtgjørelse til Dommere kun medgik 1,736 Fr., medens 5,719 Fr. blev fordelt som Præ- mier til Lærlingerne. I 1893—1894 bliver de to Poster om- trent lige, i 1895 faar Udgifterne til Dommerne afgjort Over- vægten. Paa samme Tid formindskes stadig Antallet af de