Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 212 —
Realkreditten: Hypoteker, privilegerede Fordringer og Pant-
sætning. Den anden Slags bidrager til at skaffe Pengemidler
til visse Institutioner, der anses for særlig interessante eller
særlig formaalstjenlige, ved at stille en Del af den offentlige
Kredit til deres Raadighed.
Jeg har allerede haft Lejlighed til at behandle den første
Slags Forholdsregler. Jeg vil nu blot fuldstændiggjøre min
Fremstilling ved at nævne forskjellige Eksempler paa Indgri-
ben fra Statens Side i de Institutioners Virksomhed, der er
dannede for at tilfredsstille Haandværkernes Trang til Kredit.
Af disse Eksempler er der to Arter: systematisk Indgriben til
disse Institutioners Forsyning med Penge, og lejlighedsvis
Ydelse af Tilskud til Omkostningerne ved deres Drift.
For at forsyne Kreditinstitutionerne med Penge har den
preussiske Lov af 31. Juli 1895 og den ungarske Lov af 1898
(Lov XXIII) oprettet Centralkasser for Rediskontering; en øster-
rigsk Lov, der endnu ikke er traadt i Kraft, følger dette Eks-
empel, medens de franske Love af 31. Marts 1899 og 29.
December 1906 forbeholder Statens Indgriben for Landspare-
kasserne alene. Skjøndt den franske Ordning er ejendomme-
lig for en vis Retning, skal jeg dog ikke omtale den her, da
denne Undersøgelse kun angaar Haandværkere.
De Centralinstitutter, der er skabte ved Statens Initiativ,
er forskjellige, eftersom de har Aktionærer elJer ikke. Naar
Loven tilsteder, at der er Aktionærer, kan disse være:
d) private Personer. Som Type kan nævnes Belgiens
Nationalbank, for hvilken Staten har paataget sig et begræn-
set, men betydeligt Ansvar, idet dette er lige saa stort som
det samlede Beløb af udstedte Papirspenge.
b) Foreninger som Aktionærer, det vil sige Sammenslut-
ninger, der har lovlig Eksistensberettigelse, med eller uden
Tilladelse for nogle Personer til at optræde som Stiftere eller
Administratorer. Saaledes skal den østerrigske Centralkasse
være, hvori Staten bliver stillet som en Obligationsejer; dens
Ansvar bliver begrænset til den grundlæggende Bevilling, det
vil sige til 6 Mill, østerrigske Kroner (= 4x/2 Mill, danske
Kroner). Desuden yder Staten et aarligt Tilskud paa 100,000
østerr. Kr.
Som en Blanding, der til en vis Grad danner Overgan-