Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 213 — gen mellem Centralbanker med Aktionærer og Centralbanker uden Aktionærer, staar den ungarske Type. Den har to Serier af Aktionærer: Staten og Foreningerne. Statens Ansvar, der er begrænset til dens Indskud, er af dobbelt Art; for den første Million østerr. Kroner løber Staten den fulde Risiko ved Foretagendet paa samme Maade som Foreningsaktionærerne; for andre tre Millioner indtager den Obligationshaverens privi- legerede Stilling. Medens altsaa Statens Indskud i den øster- rigske Kasse i Tilfælde af Likvidation vil være ligestillet med de almindelige Fordringer, vil Staten i den ungarske Kasse forud for de andre hæve sit sidste Indskud paa tre Millioner Kroner. Man kunde ogsaa tænke sig en Centralkasse for Redis- kontering, som var oprettet af Staten, men stod som selvejende Institution uden Aktionærer. En saadan Kasse bør ikke nød- vendig drage Staten ind i et ubegrænset solidarisk Ansvar, som Tilfældet er med den belgiske Sparekasse. Et Eksempel, der kan rose sig af 13 Aars heldige Erfa- ringer, er den preussiske Cenlralkasse. Denne Kasse er selv- styrende; den er en selvstændig juridisk Person, men har fra Staten modtaget en Grundfond paa 50 Mill. Mk., hvoraf den svarer Renter, saavidt den kan. Denne Preussische Central- Genossenschaftskasse, som den hedder, er oprettet ved Lov af 31. Juli 1895; den har set Statens oprindelige Tilskud vokse fra 5 til 20 (Lov af 8. Juni 1896) og siden til 50 Millioner Mark (Lov af 20. April 1898), og der har allerede været Spørgsmaal paa Rigsdagen om en ny Forøgelse. Den er en Statsinstitution, hvis Funktionærer har Rang med Statsembeds- mænd; der er ingen Aktionærer og følgelig heller ingen Divi- dender at udbetale. Den sociale Opgave at tjene den lille Kredit er dens eneste Beskjæftigelse, Et saa betydeligt Pengeinstituts Organisation og Virksom- hed hviler paa en Del Regler, som hovedsagelig har banktek- niske Operationer for Øje: Pengemidlernes Bestyrelse, deres let realisable og sikre Anbringelse, Forholdet til Statens andre Pengeinstitutioner: »Seehandlung«, Rigsbanken og Statskassen, Forbindelser med de store internationale Banker, osv. Anstaltens endelige Formaal er at supplere Rigsbankens Virksomhed ved at yde Mellemstanden de samme Tjenester, som Rigsbanken yder de store Bedrifter, samt at organisere