Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 213 —
gen mellem Centralbanker med Aktionærer og Centralbanker
uden Aktionærer, staar den ungarske Type. Den har to
Serier af Aktionærer: Staten og Foreningerne. Statens Ansvar,
der er begrænset til dens Indskud, er af dobbelt Art; for den
første Million østerr. Kroner løber Staten den fulde Risiko ved
Foretagendet paa samme Maade som Foreningsaktionærerne;
for andre tre Millioner indtager den Obligationshaverens privi-
legerede Stilling. Medens altsaa Statens Indskud i den øster-
rigske Kasse i Tilfælde af Likvidation vil være ligestillet
med de almindelige Fordringer, vil Staten i den ungarske
Kasse forud for de andre hæve sit sidste Indskud paa tre
Millioner Kroner.
Man kunde ogsaa tænke sig en Centralkasse for Redis-
kontering, som var oprettet af Staten, men stod som selvejende
Institution uden Aktionærer. En saadan Kasse bør ikke nød-
vendig drage Staten ind i et ubegrænset solidarisk Ansvar,
som Tilfældet er med den belgiske Sparekasse.
Et Eksempel, der kan rose sig af 13 Aars heldige Erfa-
ringer, er den preussiske Cenlralkasse. Denne Kasse er selv-
styrende; den er en selvstændig juridisk Person, men har fra
Staten modtaget en Grundfond paa 50 Mill. Mk., hvoraf den
svarer Renter, saavidt den kan. Denne Preussische Central-
Genossenschaftskasse, som den hedder, er oprettet ved Lov af
31. Juli 1895; den har set Statens oprindelige Tilskud vokse
fra 5 til 20 (Lov af 8. Juni 1896) og siden til 50 Millioner
Mark (Lov af 20. April 1898), og der har allerede været
Spørgsmaal paa Rigsdagen om en ny Forøgelse. Den er en
Statsinstitution, hvis Funktionærer har Rang med Statsembeds-
mænd; der er ingen Aktionærer og følgelig heller ingen Divi-
dender at udbetale. Den sociale Opgave at tjene den lille
Kredit er dens eneste Beskjæftigelse,
Et saa betydeligt Pengeinstituts Organisation og Virksom-
hed hviler paa en Del Regler, som hovedsagelig har banktek-
niske Operationer for Øje: Pengemidlernes Bestyrelse, deres
let realisable og sikre Anbringelse, Forholdet til Statens andre
Pengeinstitutioner: »Seehandlung«, Rigsbanken og Statskassen,
Forbindelser med de store internationale Banker, osv.
Anstaltens endelige Formaal er at supplere Rigsbankens
Virksomhed ved at yde Mellemstanden de samme Tjenester,
som Rigsbanken yder de store Bedrifter, samt at organisere