Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 214 — Udvekslingen af disponible Penge med den og med det al- mindelige Pengemarked 9- Dens umiddelbare Formaal er at skaffe Mellemstanden Kredit i passende Form, tilstrækkelig Mængde og til billig Pris. Da dens Stiftere mente, at dette ikke kunde ske uden ved Hjælp af Fag- og Andelsorganisationerne, førte det til, at Agitation for Foreningsvæsenet blev en vigtig Del af dens Opgave2). Saaledes forstaas det, at Centralkassen paa en Gang er en kommerciel og en social Institution, og dens indre Ordning svarer til denne dobbelte Virksomhed. Slaten, som er den eneste, der med sin egen Kredit kunde skabe en saa- ledes indrettet Institution, har ikke ment at kunne bringe den ind under de Former, som kjendes i Handelslovgivningen eller i Foreningsloven af 1889, ligesaalidt som den har villet paatage sig et ubegrænset Ansvar. Deraf kommer den ejen- dommelige Form, som Loven har givet den, og dens Udskil- lelse fra Staten som en borgerlig Institution, hvor Staten i alle Tilfælde kun kan tabe sit Indskud. Noget lignende var gjort i 1875 (Lov af 14 Marts) ved Oprettelsen af Rigsban- ken. Selv om Finansministeren siden skulde finde for godt at tillade Foreningerne at tage Del i dette Instituts Grundkapital, vil de dog aldrig blive stillet paa lige Fod med den første Aktionær, Staten, hvem den kontrollerende og styrende Magt alene tilkommer. Den preussiske Centralkasse vil altid vedblive at være en enkelt Anstalt, uden Filialer — det er fastslaaet som Princip. Efter moden Overvejelse har man erkjendt Umuligheden af at sprede dens Virksomhed gjennem et System af stedlige Agenturer. Men da de Personers Vederhæftighed, til hvem Pengene skulde gaa, saint Laanenes fornuftige An\endelse Grundlag for den Kredit, man vilde skabe, saa trængtes der til et eller flere Mellemled — lidet bekostelige Institutioner, der besjæles af den samme Uegennyttighedens Aand, som er raadende i Ledelsen af Centralkassen. Disse Mellemled er dels Kreditforeninger, byggede paa Laantagernes gjensidige Ansvar, dels de Forbundskasser, som atter knytter Forenin- i) Dr. Carl Heiligenstadt: Die Preuss. Centralgenossenschaftskasse, p. 45 og 33. 2) Minister v. Miquel, det preussiske Deputeretkammers Annaler, p. 4052. 1899.