Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 214 —
Udvekslingen af disponible Penge med den og med det al-
mindelige Pengemarked 9- Dens umiddelbare Formaal er at
skaffe Mellemstanden Kredit i passende Form, tilstrækkelig
Mængde og til billig Pris.
Da dens Stiftere mente, at dette ikke kunde ske uden
ved Hjælp af Fag- og Andelsorganisationerne, førte det til, at
Agitation for Foreningsvæsenet blev en vigtig Del af dens
Opgave2). Saaledes forstaas det, at Centralkassen paa en
Gang er en kommerciel og en social Institution, og dens indre
Ordning svarer til denne dobbelte Virksomhed. Slaten, som
er den eneste, der med sin egen Kredit kunde skabe en saa-
ledes indrettet Institution, har ikke ment at kunne bringe
den ind under de Former, som kjendes i Handelslovgivningen
eller i Foreningsloven af 1889, ligesaalidt som den har villet
paatage sig et ubegrænset Ansvar. Deraf kommer den ejen-
dommelige Form, som Loven har givet den, og dens Udskil-
lelse fra Staten som en borgerlig Institution, hvor Staten i
alle Tilfælde kun kan tabe sit Indskud. Noget lignende var
gjort i 1875 (Lov af 14 Marts) ved Oprettelsen af Rigsban-
ken. Selv om Finansministeren siden skulde finde for godt at
tillade Foreningerne at tage Del i dette Instituts Grundkapital,
vil de dog aldrig blive stillet paa lige Fod med den første
Aktionær, Staten, hvem den kontrollerende og styrende Magt
alene tilkommer.
Den preussiske Centralkasse vil altid vedblive at være en
enkelt Anstalt, uden Filialer — det er fastslaaet som Princip.
Efter moden Overvejelse har man erkjendt Umuligheden af
at sprede dens Virksomhed gjennem et System af stedlige
Agenturer. Men da de Personers Vederhæftighed, til hvem
Pengene skulde gaa, saint Laanenes fornuftige An\endelse
Grundlag for den Kredit, man vilde skabe, saa trængtes der
til et eller flere Mellemled — lidet bekostelige Institutioner,
der besjæles af den samme Uegennyttighedens Aand, som er
raadende i Ledelsen af Centralkassen. Disse Mellemled er
dels Kreditforeninger, byggede paa Laantagernes gjensidige
Ansvar, dels de Forbundskasser, som atter knytter Forenin-
i) Dr. Carl Heiligenstadt: Die Preuss. Centralgenossenschaftskasse, p.
45 og 33.
2) Minister v. Miquel, det preussiske Deputeretkammers Annaler, p.
4052. 1899.