Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 219 —
Hvorledes skal nu dette Resultat naas i Praksis? I sidste
Instans bliver det Grundlæggerne af Kreditinstitutionerne, der
faar den afgørende Indflydelse her. Men man kunde tænke
sig, at Staten foreskrev denne Arbejdsmethode, enten derved
at der sikredes de Institutioner, der fulgte den, en særlig gun-
stig Retsstilling, eller at Bevillingen af Tilskud eller endog
Adgang til Rediskontering kun kunde opnaas paa denne Be-
tingelse.
Det er saa nogenlunde dette, der sker i Preussen efter
Loven af 25. Juli 1895. Centralkassen fungerer for Forbunds-
kasserne, hvis Indretning den bestemmer, og hvis Virksomhed
den underkaster et særligt Tilsyn. Disse Forbundskasser fø-
rer saa igjen paa deres Side Tilsyn med og har Ledelsen af
de gjensidige Kreditforeninger; de udelukker dem, hvis deres
Virksomhed ikke er i Overensstemmelse med den sociale Op-
gave, som man tildeler dem, f. Eks. hvis Summen af den
tilstaaede Kredit overstiger en Haandværkers eller Detailhand-
lers Gennernsnitsbehov.
111. Staten og Foreningsvæsenet.
De forskjellige Former for Sammenslutning kan henføres
til tre Arter, som ikke yderligere kan reduceres, forsaavidt
man søger en fuldstændig Tilpasning af den retslige Form
til de økonomiske Krav. Det er følgende: a) Sammenslutnin-
ger til Værn for almene Fællesinteresser; Z?) Sammenslutninger
til Udøvelse af Faget med det Formaal at forbedre selve Vil-
kaarene for dets Udøvelse; c) Sammenslutninger til umiddelbar
Pengevinding for den enkelte.
I den første Gruppe kan man «særlig fremhæve følgende:
1. De Institutioner, som er skabte til Værn for økono-
miske Interesser overfor Statsmyndighederne, som f. Eks. de
raadgivende Kommissioner, som i Tyskland kaldes »Beiräthe«.
2. De Foreninger, der tager sig af Fagets indre Organi-
sation, enten ved at ordne eller regulere Uddannelsen i Faget,
eller ved at regulere selve Udøvelsen af Faget.
Den anden Gruppe omfatter en hel Mangfoldighed af øko-
nomiske Foreninger: Indkjøbsforeninger, Kreditassociationer,
Foreninger til Anskaffelse af Maskiner, Produktionsselskaber,