Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 220 — Udstillingsselskaber og Oplysningsbureauer. En Ting er fælles for dem alle: de stræber efter umiddelbar Fordel, der naas ved Hjælp af Institutioner, bestemte til at vare ved. Deres Karakter er blandet: dels Pengevinding, dels social Virksomhed. Den tredje Gruppe omfatter de egentlige Aktieselskaber, som visse Landes Lovgivning deler i borgerlige og Handels- selskaber. Hos Foreninger af den første Gruppe er deres Karakter af Medarbejdere med Staten eller dennes Befuldmægtigede det betegnende Hovedtræk. Derfor vil jeg opsætte den nærmere Omtale af dem til næstfølgende fjerde Afsnit. Hvad angaar Foreningerne af den anden Gruppe, som jeg for Fremtiden vil kalde »økonomiske Sammenslutninger«, saa har Staten grebet ind overfor dem paa tre Maader: for at lette dem deres retslige Stilling, for at bidrage til deres Ud- bredelse og for at hjælpe dem i deres Virksomhed. Idet jeg henviser til, hvad jeg allerede har sagt i det foregaaende Af- snit (S. 209) om disse Foreningers retslige Vilkaar, skal jeg kun tilføje nogle udfyldende Bemærkninger. Den første er, at Formernes Mangfoldighed og den fulde Frihed til at vælge imellem dem særlig begunstiger Dannelsen af denne Art Fore- ninger. Den anden Bemærkning er, at Haandværkernes øko- nomiske Foreninger meget almindelig har indrettet sig efter den specielle lovmæssige Form, der blev skabt til Gunst for dem. Antallet af de officielle Lav, der benytter sig af deres Ret som juridiske Personer til at udføre de omhandlede Ope- rationer, er saa begrænset i Tyskland og Østerrig, at man ikke behøver at regne dermed, og den med Hensyn til Lovgiv- ningen i Tyskland indhøstede Erfaring har saa meget større Betydning, som Lovgivningen er 20 Aar gammel og anlagt i meget stor Maalestok. Den styrkes ved Erfaringer fra Øster- rig, hvor de økonomiske Foreninger alle har antaget Ordnin- gen efter Loven af 9. April 1873 (»Erwerbs- und Wirthschafts- genossenschaften«), som er analog med den lyske Lov af 1889, hellere end efter Lavslovgivningen (§ 114 i Næringsloven). Som negativt Eksempel kan nævnes den belgiske Lov- givning, som ikke kjender anden Form for økonomisk Sam- menslutning end det almindelige Aktieselskab, og som overfor Haandværkernes Foreninger anvender de Bestemmelser, der vedrører de saakaldte kooperative Selskaber, som ikke vil sige