Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 231 — syn til, hvad der egentlig skal forstaas ved den Betegnelse: illoyal Konkurrence. Saa længe som Spørgsmaalet alene betrag- tedes ud fra juridiske Forudsætninger, herskede der saa godt som almindelig Enighed om, at der maatte foreligge en Fejl, en skyldig Handling, for at retfærdiggjøre en Indgriben. Men da Spørgsmaalet kom i Polemikeres Hænder, og blev ført over paa det økonomiske Omraade, tog man sit Udgangspunkt mindre i en begaaet Fejl end i selve Tilstedeværelsen af en Konkurrence. Til Eksempel: Der findes i Belgien en Lov af 20. Maj 1846 angaaende offentligt Salg ved Avktion af nye Varer, hvor- efter det er forbudt at sælge anderledes end i Engrospartier eller med kommunal Bemyndigelse. Hvad er nu denne Lovs Væsen? Kommer den Spørgsmaalet om illoyal Konkurrence ved? Jo, siger de bosiddende Handlende, disse Salg forstyr- rer vor Forretning og umuliggjør vore Beregninger angaaende det sandsynlige Forbrug; det er noget, som Loven bør forbyde! Naar der ræsonneres saaledes, tages der direkte Sigte paa Konkurrencens Frihed, og ud fra dette Synspunkt kommer den belgiske Lov ikke del her behandlede Emne ved. Men man kan ogsaa sige, at Lovgiverne har villet anerkjende den større Garanti for ærlig Handel, som et bosat og kjendt Fir- mas Navn giver, i Modsætning til Avktionssalgets Upersonlighed. Og saaledes kommer man alligevel gjennem en Kæde af Ræson- nementer til at tilskrive den omtalte Lov den Hensigt at ville holde Øje med og hindre Bedrageri. Tyskland viser os et andet Eksempel. Næppe var Loven af 27. Maj 1896 bleven vedtaget, før de, hvem den angik, be- gyndte at klage over, at den ingen Nytte var til: man havde ikke reguleret de saakaldte »Udsalg«. Og medens Justits- og Handelsministeriet udarbejdede et-Udkast til en Ændring af Loven, udstedte Indenrigsministeriet et Cirkulære til Politimyn- dighederne mod Misbrug ved Avktionssalg. Hvad der vil komme ud af alt det, vil i Virkeligheden blive en mere og mere omstændelig Begrænsning af Sælgerens Næringsret, og man synes allerede at være kommen meget langt bort fra Udgangspunktet: Tilstedeværelsen af et Bedra- geri. Følgende Principspørgsmaal behersker Debatten: Skal man give en saadan Lov en civil eller en kriminel Karakter?