Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 232 — Skal man give en almindelig Definition, eller skal man opregne bestemte Tilfælde? Man vil let se, hvor vigtigt det er, om disse to Spørgsmaal besvares paa den ene eller den anden Maade. For at kunne paaberaabe sig en civil Lov, maa den paagjældende kunne bevise en personlig Ret — en Skade, der er overgaaet ham, en Interesse, der kan opgives i Tal; hvis derimod Vægten lægges paa det straffende Element, saa er det tilstrækkeligt at bevise Kjendsgjerningernes Tilstedeværelse. I det første Tilfælde kan man ikke godt tænke sig offentlig Paatale, i det sidste Tilfælde synes den selvfølgelig. Og medens en Domfældelse i det ene Tilfælde maa være dokumenteret og endelig, behøver den i i det andet Tilfælde kun være et Paabud, eller maaske end- ogsaa betinget. Endvidere er der det i engelsk Ret meget almindelig an- vendte Sagsanlæg, som gaar ud paa at faa Domstolen til at nedlægge Forbud mod at foretage den eller den Handling. Følgen af en opnaaet Dom vil da være den, at en Gjentagelse bliver til en særlig Forbrydelse, der kaldes »Foragt for Ret- ten« (Contempt of Court). Nytten af at opregne en Mængde særlige Tilfælde er et Spørgsmaal, der er Gjenstand for levende Strid. Lande med romersk Ret holder paa Systemet med almindelige Definitioner, Lande med germansk Ret paa Forbud mod bestemt specifi- cerede Tilfælde. Schweitz, der er delt imellem romerske og germanske Traditioner, kan ikke bestemme sig, og Lovgivnin- gen i de fleste Kantoner har »Handelspoliti-Bestemmelser« (Lois sur la police du Commerce), hvilken Benævnelse man foretrækker for »Illoyal Konkurrence«. De franske Forfattere bemærker med Grund, at alle Slags illoyal Konkurrence kan føres tilbage til to Former: Enten er Handlingen fordærvelig og skadelig for en Konkurrent, eller ogsaa betyder den et Bedrag mod det kjøbende Publikum. Derfor tillader ogsaa § 1382 i Napoleons Lovbog (Code Napo- leon) at kræve Skadeserstatning i det første Tilfælde, og i det sidste Tilfælde fastsætter Straffeloven Straf for Bedragerierne. Franskmændene bemærker desuden, at det ligger i ethvert Misbrugs Natur ustandseligt at skifte Form; derfor er det kun Tidsspilde at ville opregne alle de bestemte, specificerede Be-