Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 232 —
Skal man give en almindelig Definition, eller skal man opregne
bestemte Tilfælde?
Man vil let se, hvor vigtigt det er, om disse to Spørgsmaal
besvares paa den ene eller den anden Maade. For at kunne
paaberaabe sig en civil Lov, maa den paagjældende kunne
bevise en personlig Ret — en Skade, der er overgaaet ham, en
Interesse, der kan opgives i Tal; hvis derimod Vægten lægges
paa det straffende Element, saa er det tilstrækkeligt at bevise
Kjendsgjerningernes Tilstedeværelse. I det første Tilfælde kan
man ikke godt tænke sig offentlig Paatale, i det sidste Tilfælde
synes den selvfølgelig. Og medens en Domfældelse i det ene
Tilfælde maa være dokumenteret og endelig, behøver den i
i det andet Tilfælde kun være et Paabud, eller maaske end-
ogsaa betinget.
Endvidere er der det i engelsk Ret meget almindelig an-
vendte Sagsanlæg, som gaar ud paa at faa Domstolen til at
nedlægge Forbud mod at foretage den eller den Handling.
Følgen af en opnaaet Dom vil da være den, at en Gjentagelse
bliver til en særlig Forbrydelse, der kaldes »Foragt for Ret-
ten« (Contempt of Court).
Nytten af at opregne en Mængde særlige Tilfælde er et
Spørgsmaal, der er Gjenstand for levende Strid. Lande med
romersk Ret holder paa Systemet med almindelige Definitioner,
Lande med germansk Ret paa Forbud mod bestemt specifi-
cerede Tilfælde. Schweitz, der er delt imellem romerske og
germanske Traditioner, kan ikke bestemme sig, og Lovgivnin-
gen i de fleste Kantoner har »Handelspoliti-Bestemmelser«
(Lois sur la police du Commerce), hvilken Benævnelse man
foretrækker for »Illoyal Konkurrence«.
De franske Forfattere bemærker med Grund, at alle Slags
illoyal Konkurrence kan føres tilbage til to Former: Enten
er Handlingen fordærvelig og skadelig for en Konkurrent, eller
ogsaa betyder den et Bedrag mod det kjøbende Publikum.
Derfor tillader ogsaa § 1382 i Napoleons Lovbog (Code Napo-
leon) at kræve Skadeserstatning i det første Tilfælde, og i det
sidste Tilfælde fastsætter Straffeloven Straf for Bedragerierne.
Franskmændene bemærker desuden, at det ligger i ethvert
Misbrugs Natur ustandseligt at skifte Form; derfor er det kun
Tidsspilde at ville opregne alle de bestemte, specificerede Be-