Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 233 — dragerier, som man vil forbyde; en almindelig Definition er langt det kraftigste og virkningsfuldeste. De tyske Jurister holder paa deres Side paa, at det er nødvendigt at holde paa Systemet med de enkelte Tilfælde, for at det kan virke præventivt (hæmmende). De mener, at det at definere en Forseelse er at begrænse dens Forekomst; thi kun de absolut uærlige Folk vil indlade sig paa en Ting, som er forbudt i Loven, og den almindelige Forretningsmoral vil vinde derved. Jeg tror, det vil være nyttigt her at nævne de vigtigste Bestemmelser i den tyske Lov af 27. Maj 1896, der er fuld- stændigere end de østerrigske og engelske1) Love om illoyal Konkurrence. Denne Lov tager ikke Konkurrenceproblemet op i hele dets Udstrækning; Grunden hertil er ikke den, at Faren for visse Misbrug er undgaaet Lovgivernes Opmærk- somhed, men de har villet holde sig strængt til den Opfattelse af Benævnelsen illoyal Konkurrence, som er bleven gængs i Retssproget.2) Fem forkastelige Maader at udøve Konkurrence paa bli- ver udtrykkelig fordømte i Loven, nemlig: a) Misbrug af Reklame (§ 1—4). Loven forklarer nøjagtigt hvilke Former af Offentliggjørelse der betinger, at Reklamen falder ind under de Regler, som gives i disse Artikler; saasnart den saaledes bestemte Offentlighed er tilstede, for- bydes bedrageriske eller unøjagtige Opgivelser vedrørende Varernes Forhold som Handelsvarer (geschäftliche Verhält- nisse). Dette er et almindeligt Udtryk, hvorefter der opreg- nes, men kun som Eksempler: Bedrageriske Tilkjendegivelser vedrørende Varernes Beskaffenhed, deres Fremstillingsmaade, deres Pris (hvad der ikke forbyder at sælge Reklanieartikler under Indkjøbspris, men vel at anvencle visse Kneb, der skal skjule, hvad Kjøberen i Virkeligheden tilsidst kommer til at betale), deres Forsendelsesmaade, deres Oprindelsessted og de Udmærkelsestegn (Medaljer. Udstillingspræmier), der skal være tilfaldne Producenten. Bedrageriet maa have haft den Virk- ning at faa Læserne til at tro, at der forelaa et ualmindeligt gunstigt Tilbud. En vigtig Bestemmelse er følgende: Forbudet og Straffe- *) Merchandise Marks Act 1887 (50 og 51 Viet. c. 28). 2) Jfr. C. Hans: Kommentare, Einleitung, P. 25. Berlin, Guttentag 1896.