Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 234 — ansvaret rammer ikke blot Ophavsmændene til de paagjældende Handlinger men ogsaa de Blades Medarbejdere, Trykkere og Uddelere, i hvilke de ulovlige Reklamer er bleven offentlig- gjorte, fra det Øjeblik af, hvor det er bevist, at de var be- kjendte med Bedrageriet. Retsforfølgelsen er energisk. Der kan anlægges tre Slags Sager mod Overtræderne. Enhver Konkurrent, som er bleven krænket i sine Rettigheder, kan fordre Erstatning for den Skade, han har lidt (§ 1382 Code Nap.). Enhver Handlende, ethvert Lav eller enhver Forening, der berøres af den paagjældende Annonce, kan forlange, at den straks standses. I visse Til- fælde kan der endelig anlægges kriminelt Søgsmaal, der kan føre til Idømmelse af Bøder paa indtil 1500 Mk., i Tilfælde af Gjentagelse Fængsel paa indtil 6 Maaneder. b) Bedragerier med Hensyn til Kvantitet (§ 5). Der er Ting, som Forbrugerne er vant til at kjøbe i bestemte Kvantiteter: Traad i Ruller, Uldgarn i Fed, 01 paa Flasker o. s. v. Her kan Bedragerier let praktiseres med Bibeholdelse af Varens sædvanlige Ydre, saa meget desto mere som Publikum i Uagt- somhed ikke lægger Mærke til, om Emballagen indeholder en Garanti for den rette Mængde, hvilken Mængde Folk iøvrigt ikke har Midler til at kontrollere. For saadanne Varers Vedkommende giver Loven Forbunds- raadet Myndighed til at fastsætte de lovlige Mængder. Her- efter skal det ydre give Publikum Besked om, hvad det vir- kelige Indhold skal være, selv om der mangler utrykkelig Garanti for den rette Mængde. Straffen bestaar i en Bøde paa indtil 150 Mark; der kan ikke anlægges privat Søgsmaal paa dette Omraade. c) Skadelige Paastande eller Beskyldninger (§§ 6 og 7). Straffelovens Definition paa Bagvaskelse (Strafgesetzbuch II Del, Sektion XIV, § 187 o. fl.) formaar ikke at dække alle de skadelige Paastande eller Beskyldninger, som kan udspre- des om Konkurrenter: om deres Handel, deres Varer etc. Lo- ven forbyder derfor enhver saadan Paastand eller Beskyldning, for saavidt som den er falsk. Der er paa dette Punkt en vigtig Forskjel mellem den tyske og den franske Lov. Der kan anlægges to Slags Sager imod dette Forhold: en Skadeserstatningssag fra det Øjeblik, da den paagjældende kan godtgjøre at have lidt Skade; et andet Søgsmaal, der har til