Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

- 259 — leveret for kortvarige Enqueters Utilstrækkelighed som Oplys- ningsmidler for Statsmagten. Den belgiske Undersøgelses Pro- gram lod med Hensyn til Omfang intet tilbage at ønske, og Spørgeskemaet udtømte ogsaa Problemet helt og holdent; men Grunde af moralsk og psykologisk Art, som man kan gaa ud fra findes i alle Lande, hindrede, at Svarene blev fyldest- gørende. Under den mundtlige Enquete gjaldt det om at formaa selvstændige Smaamestre til at tilstaa deres Svaghed og deres Erhvervs kritiske Stilling; visse behændigt tilslørede Spørgs- maal kunde maaske skuffe dem, men visse andre tog Sigte lige paa Maalet, og Afhøringen som Helhed lod ingen Tvivl tilbage. Men en saadan offentlig Tilstaaelse er ikke let at opnaa, og man maa her regne med tre Tilbøjeligheder, som i lige Grad forvansker Sandheden: Der var Vidner, som ønskede at skjule deres sande Stilling for at bevare deres Kredit og derfor energisk benægtede alt, hvad der kunde bekræfte en Krises Tilstedeværelse; andre hyklede, i Forventning om en eller anden Fordel, ugunstige Forhold, som slet ikke var til Stede; Størsteparten gav Oplysninger om deres Nabos For- retninger, som de ikke kjendte, for at blive fri for at tale om deres egne personlige Affærer. Den skrevne Enquete maatte give lignende Resultater; her undgik man ganske vist Afhøringens afskrækkende Offentlighed, men til Gjengjæld stod man overfor den endnu mere frygtede skriftlige Erklæring med Navns Underskrift. Vi maa derfor ikke forbavses over, at der af 17,000 udsendte Spørgeskemaer kun kom 172 tilbage til Undersøgelseskommissionen! Den virksomste Methode synes Monografien at være — Undersøgelsen af enkelte specielle Fag eller Forhold — for- saavidt som man raader over intelligente og upartiske Under- søgere, som nyder de paagjældendes Tillid, og Undersøgel- serne gjennemføres med Konsekvens efter en bestemt samlet Plan. Vi har ovenfor set, hvilken Kritik der er bleven rettet mod den tyske Enquete, der iværksattes af Foreningen for Socialpolitik; ogsaa den belgiske Nationalkommission maatte indrømme sin Magtesløshed med Hensyn til altid at kunne vinde de rette Medarbejdere. 17*