Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 260 — C. Institutioner til Foranstaltningernes Gjennemførelse og til Agitation. I Almindelighed er de Institutioner, der skal føre Foran- staltningerne ud i Livet, ikke udskilte fra Centralkontorerne eller de andre Administrationsgrene, der beskjæftiger sig med de her omhandlede Forhold; undtagelsesvis ser vi visse Mel- lemled, navnlig Haandværkerlav, udstyrede med Myndighed til at forestaa den praktiske Anvendelse af Love, Reglementer eller Forholdsregler af økonomisk Art, som det offentlige har truffet. Paa dette Omraade er imidlertid et Samarbejde med de i Sagen interesserede mere nødvendigt end paa noget andet. Erfaringen har vist, at selv om Lovgivningens Indflydelse paa Sæder og Skikke nok faktisk er til Stede, saa er den hverken almindelig eller almægtig; det er ikke nok blot at paabyde, for at en bestemt Tingenes Orden straks bliver Følgen. De beklageligste Misforstaaelser opstaar som Følge af denne Mangel paa Forbindelse mellem de styrende og de styrede; det Spild af Tid og Kræfter, som følger deraf, er ikke til at beregne. Intet er saa trist som at se udmærkede Foranstaltninger virkningsløst gaa til Spilde og snildt udtænkte Forvaltningsbjul løbe rundt uden at udrette noget Arbejde. Kjendskabet til alle de Foranstaltninger, der er beregnede paa at styrke Haand værkernes Konkurrenceevne, burde ud- bredes af selve dem, hvem de angaar, og disse burde selv yde virksom Hjælp til at faa dem overholdt i Praksis, hvad- enten det nu drejer sig om Overtrædelse af en regulerende Lov, eller om positiv Virksomhed i en Organisationslovs Tjeneste. Derfor vil jeg behandle dette Emne i næste Afdeling, hvor jeg vil henlede Opmærksomheden paa de interessanteste Fæ- nomener fra det private Initiativs og Foreningsinitiativets Omraade. Efter min Mening er det i denne Retning, man maa søge de Institutioner, som skal gjennemføre de Foran- staltninger og den Agitation, der har Styrkelse af Haandvær- kernes Konkurrenceevne til Formaal.