Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

 — 265 — Naar vi fra den almindelige Betragtning af Principperne gaar over til at se paa deres praktiske Anvendelse, saa frem- gaar det med uimodstaaelig Klarhed, hvor vigtig, ja uund- værlig Foreningernes Medvirken er. Først i Spørgsmaalet om den faglige Uddannelse. Stats- myndighederne kan paabyde, oprette og betale, — men nær- mere kan de ikke komme til den praktiske Virkeliggjørelse af Maalet. Det er gjennem Enkeltmænd og Foreninger, at de i Sagen interesserede Klasser maa paavirkes. Dette private Initiativ er mangeartet. Det kan virke for Udvidelsen at de faglige Skolers Net, der hvor disse Skoler ikke oprettes officielt ved Lovbud; det kan sikre den fyldest- gjørende Benyttelse af de allerede eksisterende Skoler, der hvor det ikke ved Lov er gjort obligatorisk at besøge Skolerne; det kan bringe større Udbytte ud af den faglige Uddannelse, der hvor Loven kræver, at Skolen besøges; det kan paatrykke Skoleprogrammet et praktisk Præg, svarende til Konkurrence- kampens Krav, og det kan yderligere forøge denne Velgjerning ved at give Skolerne Fagfolk, der ikke forlader det praktiske Liv, til Lærere. Men Skoleuddannelsen er, som vi tidligere har udviklet, ikke den eneste, vel heller ikke den bedste Uddannelse for Haand- værkerne. Derfor vil jeg fremhæve, at med Hensyn til Lær- lingeforholdet er Statsmyndighedernes virkelige Magt endnu mere begrænset. Alverdens Love til Lærlingens Beskyttelse kan ikke tvinge Mestrene til at holde Lærlinger; en obligatorisk Svendetid sikrer ikke en virkelig god Uddannelse, og selv en lovbefalet Prøve forudsætter allerede Organisationernes Med- virkning. Historien lærer os, at Lærlingeforholdet i sin Blomstrings- tid hovedsagelig var Sammenslutningers Værk, og at Sammen- slutningerne heri lededes af en uegennyttig Samfundsaand. Lavet, som ledede den faglige Undervisning, Mesteren, som gav den, og Lærlingen, som modtog den, havde alle en levende Forstaaelse af dens Værd for Samfundet og af den Samfølelse, som skabte den. Man gjorde sig Umage for at opfylde sin Borgerpligt og gjøre sit Fag Nytte og Ære. Historien lærer os ogsaa, at Lærlingeforholdets Forfald fulgte Svækkelsen af den faglige Organisationsaand i Hælene. Da Mesteren blev isoleret fra sine Kolleger, havde det en