Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 268 —
Haandværkerorganisationernes Indflydelse vokser Ira den
første til den tredje af disse Oprettelsesmaader. I det første
Tilfælde kunde deres Indflydelse af overfladiske Iagttagere an-
ses for betydningsløs, men i Virkeligheden er en stærk faglig
Organisation et saa betydningsfuldt Fænomen, at den tvinger
Staten til at vælge blandt dens Medlemmer, selv naar Staten
ingen retslig Forpligtelse har dertil. Som Eksempel nævner
jeg den nationale Enquetekommission, der blev oprettet i Bel-
gien i 1902; da den belgiske Regering gjerne vilde knytte de
dygtigste og mest indflydelsesrige af Haandværkerne til dette
Arbejde, tænkte den ganske naturlig først paa dem, der havde
skabt sig et indflydelsesrigt Navn i de faglige Organisationer.
Betydningen af Foreningernes Medvirken dokumenterer
sig paa glimrende Vis under den anden ovenanførte Gruppe,
naar man anstiller en Sammenligning mellem de Resultater,
som den tyske Lov af 1897 opnaaede i Syden, hvor Haand-
værkerforeningerne (»Gewerbevereine«) havde banet Vejen, og
hvor de fra de første Dage ydede Haandværkerkamrenes Virk-
somhed forstandig og ivrig Støtte, og i Norden, hvor Grund-
laget for dette Samarbejde manglede1).
Ved den tredje Samarbejdsform er Foreningernes Ind-
flydelse almægtig baade med Hensyn til Agitation og til virk-
ningsfuldt Arbejde.
Forlader vi saa Repræsentationsorganerne for at gaa over
til de Sammenslutninger, der niere direkte deltager i Konkur-
rencekampen, saa ser vi endnu større Resultater af Sammen-
slutningernes Virksomhed.
De økonomiske Sammenslutninger kan opstaa som Følge
af en Agitation, der er rejst af den ene eller den anden offent-
lige Myndighed. Men de Sammenslutninger, som grundlægges
paa denne Maade, er ikke de mest levedygtige, og i hvert Til-
fælde reduceres de, Dagen efter at Oprettelsen har fundet Sted,
til den Betydning, som deres Medlemmers Iver kan give dem,
og det Liv og Initiativ, de kan indblæse dem.
Se med Hensyn til Udviklingen af denne Tanke: »Zusammenstellung
der Ergebnisse der Erhebungen etc. Bearbeitet von dem Sekretär des Ver-
bandes deutscher Gewerbevereine« og Diskussionerne ved Mødet i Darm-
stadt 1908.