Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 268 — Haandværkerorganisationernes Indflydelse vokser Ira den første til den tredje af disse Oprettelsesmaader. I det første Tilfælde kunde deres Indflydelse af overfladiske Iagttagere an- ses for betydningsløs, men i Virkeligheden er en stærk faglig Organisation et saa betydningsfuldt Fænomen, at den tvinger Staten til at vælge blandt dens Medlemmer, selv naar Staten ingen retslig Forpligtelse har dertil. Som Eksempel nævner jeg den nationale Enquetekommission, der blev oprettet i Bel- gien i 1902; da den belgiske Regering gjerne vilde knytte de dygtigste og mest indflydelsesrige af Haandværkerne til dette Arbejde, tænkte den ganske naturlig først paa dem, der havde skabt sig et indflydelsesrigt Navn i de faglige Organisationer. Betydningen af Foreningernes Medvirken dokumenterer sig paa glimrende Vis under den anden ovenanførte Gruppe, naar man anstiller en Sammenligning mellem de Resultater, som den tyske Lov af 1897 opnaaede i Syden, hvor Haand- værkerforeningerne (»Gewerbevereine«) havde banet Vejen, og hvor de fra de første Dage ydede Haandværkerkamrenes Virk- somhed forstandig og ivrig Støtte, og i Norden, hvor Grund- laget for dette Samarbejde manglede1). Ved den tredje Samarbejdsform er Foreningernes Ind- flydelse almægtig baade med Hensyn til Agitation og til virk- ningsfuldt Arbejde. Forlader vi saa Repræsentationsorganerne for at gaa over til de Sammenslutninger, der niere direkte deltager i Konkur- rencekampen, saa ser vi endnu større Resultater af Sammen- slutningernes Virksomhed. De økonomiske Sammenslutninger kan opstaa som Følge af en Agitation, der er rejst af den ene eller den anden offent- lige Myndighed. Men de Sammenslutninger, som grundlægges paa denne Maade, er ikke de mest levedygtige, og i hvert Til- fælde reduceres de, Dagen efter at Oprettelsen har fundet Sted, til den Betydning, som deres Medlemmers Iver kan give dem, og det Liv og Initiativ, de kan indblæse dem. Se med Hensyn til Udviklingen af denne Tanke: »Zusammenstellung der Ergebnisse der Erhebungen etc. Bearbeitet von dem Sekretär des Ver- bandes deutscher Gewerbevereine« og Diskussionerne ved Mødet i Darm- stadt 1908.