Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

— 267 — med Lærlinger og ved Ordningen af Svendeprøverne (104 B følg.). Den tyske Næringslov kjender ikke til andre lovbundne Organisationer end dem, der selv har paataget sig Baandet eller Forpligtelsen gjennem Afstemning mellem de stedlige Haandværkere (§ 100, G. O.), og i Virkeligheden er der ikke Grund til at tillægge denne Bestemmelse nogen Betydning. Antallet af Lav, der har gjort Brug af denne Ret siden 1897, er kun 3,562 af ialt 11,311, og 382 blev opløste før 19041). Det frivillige Lav udøver sin Indflydelse med større Umiddel- barhed og Kraft i Spørgsmaal om Lærlingevæsen og Lærlinge- prøver. Loven kommer det til Hjælp ved at paabyde den Mester, der er indskreven i et Lav, at aflevere en Kopi af sin Lærlingekontrakt i sit Lavs Sekretariat. Saa vil vi gaa over til det Redskab, der har saa stor Betyd- ning for Forbedringer af Konkurrenceevnen, nemlig Sammen- slutning, Organisation. Hvorfra kommer disse faglige Sammen- slutninger? Hvem skal danne dem? Hvem skal holde dem i Live? Kan Foreningsinitiativet virke paa sig selv, udvikle sig i anden Potens, gjennemføre sin egen Udvidelse? Jeg maa besvare disse Spørgsmaal ved at henvise til det Skjel, som jeg paa Forhaand har gjort. Der er først de officielle Organer til Repræsentation af Haandværkernes Interesser. Disse Organer kan, alt efter de forskjellige Vilkaar, under hvilke de er opstaaede, 1) enten være oprettede ved ensidig Virksomhed fra Statens Side. Det er Tilfældet med de højere raadgivende Forsam- linger, som vi finder knyttede til Centralkontorerne i flere Lande; 2) eller oprettede i Henhold til Lov, men under Sam- virken med Foreningerne. Dette er Tilfældet med Haand- værkerkamrene i Tyskland, som rekruteres ved Valg, hoved- sagelig indenfor de faglige Organisationer; 3) eller kun eksistere, forsaavidt det behager de paagjæl- dende at oprette dem. Dette er Tilfældet med de faglige Or- ganisationer, der sorterer under de franske og belgiske Love om faglige Foreninger. *) Jfr. Erhebung über die Wirkungen des Handwerkergesetzes, det før anførte Værk S. 113