Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 274 — kom ved Indsamlinger, Gaver og Foreningsbidrag. I 1901 steg Indtægterne til 18,192 Fr., Kantonet gav 400 Fr. og Kommunen 500 Fr. Ved dette Tal er de bleven -staaende (18,592 Fr. i 1906), og da Udgifterne næppe overstiger 12,000 Fr. om Aaret, har Værneforeningen i Zürich samlet sig en Reservefond, som allerede beløber sig til 14,097 Fr. Udgifterne har heller ikke vist nogen Forandring. Foru- den de direkte Udgifter til Fordel for Lærlingerne, saasom Betaling for dem hos Mestrene (6,885 Fr. i 1906), Tilskud til deres Kost og Logi (740 Fr. i 1906), forskjellig Hjælp til Be- klædningsgjenstande, Værktøj osv. (513 Fr. i 1906), kommer der blot voksende Administrationsudgifter: Leje af Kontorlo- kale og Løn til en Sekretær (2,600 Fr. i 1906) samt Kontor- udgifter (795 Fr. i 1906). Lærlingernes Antal er i Aftagende; i Løbet af 1906 blev der kun anbragt 64; alt i alt stod der ved Slutningen af 1906 opført 214 paa Listerne. Den for Kantonet i Zürich vedtagne Lov af 22. April 1906 har medført den Indgriben fra Administrationens Side, som Værneforeningen, besjælet af samme Bevæggrunde som »Union Suisse des Arts et Metiers«, mere end en Gang havde paa- kaldt af al sin Magt. En Del af Værneforeningens Opgave vil da for Fremtiden blive røgtet af det offentlige Lærlingekontor. I sin Beretning for 1906 glæder Værneforeningen i Zürich sig over denne Tingenes Tilstand, og bebuder, at den for Frem- tiden mere vil hellige sig til den moralske Side af Sagen. Den udgav samme Aar en lille Pjece, som den omdelte til alle Lærlinger, og hvori den gav Lærlingerne nogle Raad, som Forældre ikke altid giver deres Børn.1) Ovenfor har jeg nævnt, al Lærlingeværneforeningerne efter Tilskyndelse af »Union Suisse des Arts et Metiers« har sluttet sig sammen indbyrdes til et Forbund. Dette Forbund, der kun har et ringe Budget (Værneforeningerne giver hver et aarligt Kontingent paa 20 Fr.), har kun udfoldet en beskeden Virk- somhed, der navnlig indskrænker sig til Udgivelse af en ugen- lig Liste over Tilbud og Efterspørgsel efter Lærlinger. I Frankrig er Eksemplerne ældre; men til Trods for en upaaklagelig Organisation synes det private Initiativs Virk- 2) ^Das Lehrlingspatronat Zürich an seine Schützlinge auf den Lebensweg.«