Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 34 —
Tilflugt til Tvang for at opretholde Oplæringen hos Me-
strene. Den har foreskrevet en tvungen Læretid paa to
Aar, idet den nægier enhver, der ikke opfylder denne Bestem-
melse, Adgang til Foreningen; det vil sige: udelukker dem fra
en Række vigtige økonomiske Fordele. Men den schweitziske
Centralkommission til Prøvelse af Lærlinger (Zentralprüfungs
Kommission), som er ble ven oprettet af l’Union Suisse des Arts
et Métiers (den schweitziske Kunst- og Haandværkerforening) er-
klærer Tvang for afmægtig: »Kun Overtalelse alene har nogen
Virkning«. (Se Foreningens Beretning for 1889, § 3).
En Forbedring af Lærlingeforholdet er ligeledes blevet
forsøgt ad de to forskjellige Veje.
Den østerrigske, tyske og schweitziske Lovgivning har, sta-
dig mere og niere i Enkeltheder, foreskrevet Lærekontraktens
Indhold og Parternes gjensidige Forpligtelser. De kræver en
skriftlig Kontrakt for yderligere at henlede de to Parters Op-
mærksomhed paa Betydningen af saadanne Overenskomster
og for at lette Tilsynet for Regeringen eller Foreningerne. Og
som Afslutning forlanger de en Duelighedsprøve for derigjen-
nem at skabe en vis Kappelyst, en Tilskyndelse til Fremskridt
under den offentlige Menings Kontrol.
Alle disse Forholdsregler er gode, selv hvor Resultaterne
ikke har svaret til de offentlige Myndigheders Anstrengelser,
hvad man syntes at være enig om at erkjende under de For-
handlinger paa den østerrigske Rigsdag, som førte til den nye
Reform (Loven af 15. Februar 1907). Jeg vil heraf drage
visse Slutninger angaaende den Rolle, Staten bør spille paa
dette Omraade, naar jeg kommer til anden Del af dette Ar-
bejde; paa dette Sted er det nok at pege paa Lovgivning som
et blandt flere Midler til Lærlingeuddannelsens Forbedring.
Ved Siden af disse Tvangsmidler staar saa Overtalelses-
midlerne, som udfylder hine og giver dem den Virkekraft,
som de undertiden mangler; ja, ofte kan de endog med For-
tiel helt erstatte dem.
Utilstrækkeligheden ved den franske Lovgivning af 1851
skabte la Societé de Protection des Apprentis et des enfants
employés dans les Manufactures (»Selskabet til Beskyttelse af
Lærlinger og Børn, som beskjæftiges i Fabrikker«), der har
fortsat sin frugtbringende Virksomhed lige siden 1866. Og de
Resultater, som man har naaet i Schweitz. maa ubestridelig