Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne
Forfatter: Hector Lambrechts
År: 1910
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: København
Sider: 302
UDK: 338.42. lam
En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.
Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 35 —
henføres til den offentlige Menings Magt og til virkningsfuld
Indgriben fra 1’Union Suisse des Arts et Métiers. I Sydtyskland
har Haand vækerforeningerne (Gewerbe vereine) spillet den
samme Rolle,
Ligesom det private Initiativ undertiden forsøger sig med
Tvangsmethoden, saaledes anvender det offentlige undertiden
Overtalelsesmethoden, og Mellemstandspolitikkens Videnskab
har allerede indordnet disse Midler under Benævnelsen Under-
støttelser til Oplæring hos Mestre (Subventionirte Meisterlehre).
Methoden blev først sat i System i Storhertugdømmet Ba-
den. Længe før Rigsloven af 1897 havde Regeringen i Stor-
hertugdømmet anset det for gavnligt at gribe ind i Ordningen
af Læreforholdet i de borgerlige Haandværk, og den har fulgt
to Methoder, den ene efter den anden.
Den første Methode gik i Retning af at koncentrere Op-
læringen; man vilde samle Lærlingerne om Skoleværksteder
(Lehrwerkstätte). Udfaldet var ikke gunstigt; naar undtages
nogle enkelte Byer, var Antallet af Lærlinger ikke tilstrække-
lig stort til, at de opnaaede Resultater kunde retfærdiggjøre
de betydelige Udgifter, som var nødvendige til Indretning af
saadanne Værksteder for hvert Haandværk.
Den anden Methode (af 1888) nærmer sig mere til den
af Historien anerkjendte, idet Lærlingen her paa en vis Maade
optages i Mesterens Familie, bor hos ham og saaledes kom-
mer under Paavirkning af alle overleverede Haandværker-Egen-
skaber. Fortsættelsesskolen (Fortbildungsschule) og Haand-
værkerforeningernes faglige Foredrag danner her en tilstræk-
kelig Modvægt mod den overdrevne Rutinemæssighed, som
Lærlingen maaske kunde tilegne sig under sit Ophold hos de
gamle af Faget.
Naar det historiske Lærlingeforhold er forsvundet i Tysk-
land, er det hovedsagelig, fordi Forældrene ikke vil betale Lære-
penge (Lehrgeld), og fordi smaa Indtægter tvinger dem til at
kræve nogen Indtægt ud af de unge Lærlinger. Siden 1889 har
nu den badensiske Regjering betalt Lærepengene, naar Lær-
lingeforholdet er ordnet paa saadanne Vilkaar, som den foreskri-
ver. Begyndelsesudgiften herved, som var 3000 Mark, er nu
stegen ti) 12,000 Mark (10,680 Kr.), uden at Lærepengene er
bleven forhøjede; de varierer mellem 150 og 400 Mk. (133 og
350 Kr.) efter Sted og Fag.
3*