Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

- 35 — henføres til den offentlige Menings Magt og til virkningsfuld Indgriben fra 1’Union Suisse des Arts et Métiers. I Sydtyskland har Haand vækerforeningerne (Gewerbe vereine) spillet den samme Rolle, Ligesom det private Initiativ undertiden forsøger sig med Tvangsmethoden, saaledes anvender det offentlige undertiden Overtalelsesmethoden, og Mellemstandspolitikkens Videnskab har allerede indordnet disse Midler under Benævnelsen Under- støttelser til Oplæring hos Mestre (Subventionirte Meisterlehre). Methoden blev først sat i System i Storhertugdømmet Ba- den. Længe før Rigsloven af 1897 havde Regeringen i Stor- hertugdømmet anset det for gavnligt at gribe ind i Ordningen af Læreforholdet i de borgerlige Haandværk, og den har fulgt to Methoder, den ene efter den anden. Den første Methode gik i Retning af at koncentrere Op- læringen; man vilde samle Lærlingerne om Skoleværksteder (Lehrwerkstätte). Udfaldet var ikke gunstigt; naar undtages nogle enkelte Byer, var Antallet af Lærlinger ikke tilstrække- lig stort til, at de opnaaede Resultater kunde retfærdiggjøre de betydelige Udgifter, som var nødvendige til Indretning af saadanne Værksteder for hvert Haandværk. Den anden Methode (af 1888) nærmer sig mere til den af Historien anerkjendte, idet Lærlingen her paa en vis Maade optages i Mesterens Familie, bor hos ham og saaledes kom- mer under Paavirkning af alle overleverede Haandværker-Egen- skaber. Fortsættelsesskolen (Fortbildungsschule) og Haand- værkerforeningernes faglige Foredrag danner her en tilstræk- kelig Modvægt mod den overdrevne Rutinemæssighed, som Lærlingen maaske kunde tilegne sig under sit Ophold hos de gamle af Faget. Naar det historiske Lærlingeforhold er forsvundet i Tysk- land, er det hovedsagelig, fordi Forældrene ikke vil betale Lære- penge (Lehrgeld), og fordi smaa Indtægter tvinger dem til at kræve nogen Indtægt ud af de unge Lærlinger. Siden 1889 har nu den badensiske Regjering betalt Lærepengene, naar Lær- lingeforholdet er ordnet paa saadanne Vilkaar, som den foreskri- ver. Begyndelsesudgiften herved, som var 3000 Mark, er nu stegen ti) 12,000 Mark (10,680 Kr.), uden at Lærepengene er bleven forhøjede; de varierer mellem 150 og 400 Mk. (133 og 350 Kr.) efter Sted og Fag. 3*