Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

faglige Forening og bekræftes af Ministeriet for Industri og Arbejde. § 5. Bedømmelseskommiteerne udnævnes af Regeringen og skal bestaa af fem Medlemmer, nemlig: En Delegeret fra den faglige Forening, som er født For- mand, En Forstander for en teknisk Skole, To Mestre eller forhenværende Mestre i det Fag hvori Lærlingen er oplært. Bedømmelseskommiteerne giver Lærlingerne Meddelelse om Tid og Sted, hvor Prøverne skal afholdes. § 6. Til Prøverne gives der kun såadanne Lærlinger Adgang, som er forsynede med et Bevis fra den faglige Forening, hvori godtgjøres, at de har opfyldt alle reglementsmæs- sige Betingelser. De skal være mindst 16 og højst 20 Aar gamle. §7. Foruden det aarlige Tilskud paa 50 Fr., som omtales i § 1, tilstaas der hver Mester en yderligere Præmie paa 50 Fr for hver Lærling, som han har uddannet, og som Dommerne tilkjender et Dygtighedsbevis. § 8, Hver Lærling, der har nydt godt af en Lærlingeunder- støttelse, og som har bestaaet en faglige Prøve paa til- fredsstillende Maade, modtager fra Ministeriet for Industri og Arbejde et Dygtighedsbevis samt fagligt Værktøj til en Værdi af 100 Francs. § 9. Ministeriel for Industri og’Arbejde kan lade de Værk- steder, som modtager Tilskud til Oplæring af Lærlinger, tilse saa tidt, som det maatte anse det for nyttigt. D. Det kan naturligvis ikke ligge indenfor dette Arbejdes Grænser at opregne Tallet paa de tekniske og Fagskoler, som er oprettede i de forskjellige Lande, samt deres Program- mer og Methoden Jeg skal indskrænke mig til at nævne nogle enkelte Eksempler, som forekommer mig karakteristiske paa Grund af deres Tendens. Det første Eksempel, der skal nævnes, er den preussiske Ordning. Fagskolerne i dette Land bevarer i det hele Karak- teren af Undervisningsanstalter, der er sideordnede med Lær- lingeuddannelsen. Deres Programmer er saaledes aftattede, at de udfylder Mangler ved Værkstedsuddannelsen; Skolernes begrænsede Antal viser, at de ikke gjør Fordring paa at er- statte andre former af Haandværker-Uddannelse, og deres Forskjellighed viser en meget prisværdig Bestræbelse for at afpasse sig nøje efter de enkelte Haandværksfags Behov.