Midler og Veje til Fremme af Haandværkets og den lille Industris Konkurrenceevne

Forfatter: Hector Lambrechts

År: 1910

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: København

Sider: 302

UDK: 338.42. lam

En af det internationale Mellemstandsforbund priskronet Afhandling.

Med Forfatterens Tilladelse udgivet paa Dansk af Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
— 47 til, at en Haand værkers aandelige Niveau højnes i samme Forhold, som han kommer ud over den Specialitet, som til- fældige Forhold havde bundet ham til, og sættes i Stand til at udføre et hvilketsomhelst Arbejde indenfor sit Fag. Nu er det jo klart, at i et Værksted — af hvad Art det end er — begrænses Produktionen af Bestillingernes Beskaf- fenhed, og denne afhænger igjen af Kundekredsen. Ikke blot Arbejdsdelingen indenfor samme Værksted, men ogsaa de en- kelte Værksteders specialiserede Udvikling er altsaa Hindrin- ger for, at Haandværkeren erhverver sig alsidig teknisk Ud- dannelse i sit Fag. Men at fuldstændiggjøre hans Kundskaber, give ham Lejlighed til at lave Ting, som man ikke laver hver Dag — det er en af Fagskolernes Opgaver i Preussen. For at gjentage det: disse Skoler tjener Tegnerne, som kommer der for at lære praktisk Teknik, og Haandværkerne, som der faar Føling med Kunst og med det højt udviklede Værktøj, og begge Grupper af Elever sættes i lige Grad i Kundskab om Fagets samlede Produktionsomraade. Hnandværkerundervisningen i Preussen omfatter desuden særlige Skoler for Byggefagene (Baugewerbeschulen). I 1904 fandtes der 22 saadanne med 5039 Elever. I disse Skoler underviser man i Bogholderi, Mathematik, Kemi og Fysik i deres Anvendelser paa Faget samt i Tegning, Materialisere, Tek- nik og Lovbestemmelser angaaende Bygningsforhold. Jeg liar ovenfor fremhævet Vigtigheden af, at professio- nelle Haandværkere, som endnu sidder i Virksomhed, har Indflydelse baade paa Skoleundervisningens Ledelse og paa dens praktiske Drift. Forstaaelsen heraf er stærkt fremtrædende i Belgien. Da de faglige Skoler er oprettede ved Haandværkerorganisationers Initiativ, saa har disse ogsaa — i Overensstemmelse med de gængse Regler for Administration i Belgien — beholdt Ledel- sen af disse Skoler. Det er derfor dem, der bestemmer Un- dervisningens Emner og Methoder, ikke efter et Normalpro- gram (idet Centraladministrationen stadig vægrer sig ved at opstille et saadant), men paa Grundlag af den stedlige Kon- kurrences Krav. Det er ogsaa Haandværkerorganisationerne, som, da de har Ret til at udnævne i.ærerkorpset, benytter denne Ret til at udpege Fagfolk, som endnu er i Virksom-