Kend Dit Skib

89 særlig træder dette frem, naar Skibet kommer til al sejle i Is. Det er derfor bedre, naar Afstivningen fordeles mere ligelig. Dette kan gøres ved en Tillempning af de tværskibs Spantevinkler. Disses indbyrdes Afstand bliver maalt ved Kølen og er i Reglen ens for hele Skibets Længde. Lad os antage, at Afstanden mellem Spanterne, naar den maales ved Kølen, er 24 Tommer. Maales Afstanden mellem Spanterne i Boven langs en Vandlinje, vil den være større end 24 Tom- mer, ja, kan i fyldige Skibe godt blive 26 Tommer. Fig. 62 °g 63, som imidlertid er for et temmeligt slankt Skib, beviser at dette er Tilfældet. Man kan (lerfor give Boven forøget Stiv- hed ved at sætte Spanterne lidt tættere i Boven fra Kollisions- skoddet forefter. Ligeledes vil (let bidrage til Bovens Stivhed at gøre Yderklædningen her Hdt tykkere. Hvilken Metode V1 end anvender, bør dog Bund- stokkene i alle Tilfælde her gø- res dybere; dette og nogle faa ekstra Bjælker er som oftest tilstrækkeligt. Dækslaster og stadige Vægte paa Dækket. Naar Skibet byg- Fig. 61. En Metode hvorved Aksel* bærerne i Dobbeltskrueskibe und- 8es til at føre svær Dækslast, gælder det at holde Dæksbjæl- kerne paa deres Plads paa Mid- ten; det er først, naar Dækket synker paa Midten, at Knæ- plader eller Nagler, som forbinder Dæksbjælken med Knæet °g Spantevinklen, kan tage Skade. Man gør derfor Støtterne under Bjælkerne særlig stærke med svære Hoveder og med 'kke større Afstand indbyrdes end to Spanterum. Hvor en stadig Vægt er anbragt paa Dækket, saasom Ankerspil, Damp- sPil etc., maa der gives Dækket stedlig Forstærkning ved under dette at anbringe sværere Dæksbjælker, afstivede af Støtter.