ForsideBøgerKend Dit Skib

Kend Dit Skib

Forfatter: H. C. Lagesen, John Kruse

År: 1911

Forlag: Eget Forlag

Sted: København

Sider: 486

UDK: 629.120

En Bearbejdet Oversættelse Af Mr. Thomas Walton's "Know Your Own Ship".

Eneret For Danmark Og Norge

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 522 Forrige Næste
136 Kurven Nr. 1, som hører til Skib Nr. 1 paa Listen, be- gynder med en Metacenterhøjde -4-0,1. Metacentret ligger altsaa under Tyngdepunktet, naar Skibet ligger paa ret Køl. I denne Tilstand er Skibet ikke i Stand til at flyde paa ret Køl. Vil det kæntre? Er Skibet upaavirket af ydre Kræfter, vil det ligge med lidt Slagside og dermed ligge støt; men krænges Skibet yderligere ved en ude fra virkende Kraft, vil den ret- tende Arm GZ vokse i Længde, indtil Skibel ligger helt paa Siden. I denne Stilling har det endnu knapt nok naaet sin højeste Stivhedsgrad. Der er imidlertid ikke noget synderligt betryggende i at vide, at et Skib har udmærket Stabilitet ved 90° Krængning; thi enhver Sømand véd, at det vilde være umuligt at staa eller at arbejde paa Skibet længe før det fik saa stor Krængning, desuden vilde mange Vægte, som ellers anses for faste, komme i Bevægelse, og dette vil blive skæbne- svangert for Skibet. Udviser Kurven at et Skib har god ret- tende Arm op til 50—60° Krængning, er der intet at befrygte, selv om den derefter aftager og forsvinder ved 90° Krængning; thi Slingringer og Overhalinger paa 30—40° til hver Side, an- ses for at være ualmindelig store. Havde vi i dette særlige Tilfælde ladet os lede alene af Metacenterhøjden, var vi kom- men til den Slutning, at Skibets Tilsland var alvorligere end den i Virkeligheden viser sig at være. Skibet er selvfølgeligt for rankt eller kildent, og hvad der i dette Tilfælde bør gøres, er at man bør give Skibet mere tung Vægt i Bunden, eller, hvis det allerede er lastet ned til Lastemærkerne, omstuve Ladningen saaledes, at den tungeste Del af Ladningen kommer i Bunden. Begge disse Forholdsregler vil sænke Tyngdepunktet og derved forøge Metacenterhøjden. En Skibstype som den skildrede vil vi komme filbage til i Afsnittet om Slingring og Adfærd under Søgang. Skib og Kurve Nr. 2. Forskellen mellem dette og det foregaaende Skib er den, at Bredden er forøget 3 Fod, og at Metacentret, som Følge deraf, er hævet, saa at Metacenterhøj- den MG nu er + 0,57 Fod. Kurven udviser længere rettende Arme op til 90° Krængning, hvor den krydser Kurve Nr. 1. Skibet er derfor stivere og har større rettende Arm op til dette Punkt, men dets Maksimum Stabilitet er naaet før det fore- gaaende Skibs. Skib og Kurve Nr. 3. Bredden er nu vokset til 20 Fod, hvilket giver højere liggende Metacenter, og en Metacenter- højde af 2 Fod.