Kend Dit Skib

143 erne ens? lig til at nære den Anskuelse, at det bredeste Skib, naar det har samme Dybgaaende, Fribord og Metacenterhøjde som det smalleste Skib, ogsaa maa besidde større Stivhed og Stabili- tets-Udstrækning end dette, men et Blik paa Kurven viser os, at det ikke er saaledes. Det smallere Skib har efter Kurven størst Stabilitet maaske med Undtagelse af ved Kurvens Be- gyndelse. Lad os undersøge, hvorledes dette kan være mu- ligt? For det første blev den Fordel, vi opnaaede ved at for- øge Bredden, der bestod i en større Højde af Metacentret over Kolen, igen, ophævet derved, at vi samtidigt løftede Tyngde- punktet. Metacenterhøjden blev saaledes ens for begge Skibe. . kan (]er rettes et anjet Spørgsmaal: Naar Metacenter- iøjden er ens for begge Skibe, hvorfor er saa ikke ogsaa Kur- verne ens? Man maa vogte sig for den Fejl udelukkende at stole paa ' en metacentriske Stabilitet, da denne, som vi tidligere har Vlst’ kun gælder for de smaa Krængningsvinkler, og giver in- gen sikker Vejledning med Hensyn til Stabilitetens Udstræk- Op til 7—8° Krængning vil Kurverne være omtrent ns, men ved større Krængningsvinkler maa vi have vor Op- ’»ærksonihed fæstet paa Opdriftscentret og følge dets Be- ' ægeiser i Sammenhæng med Tyngdepunktet Plads. I A °g B Fig. 89 ses ingen Stabilitetsarm, fordi Skibene yder paa ret Køl og i stadig Ligevægt med Tyngdepunktet, Pdriftscentret og Metacentret (det sidste ikke angivet) i samme lodrette Linje ab. Figurens C og D viser os de samme ‘ '■•be, som nu er krænget over til Vinkler paa 45°. I denne • .illing ser vi at Stabilitetsarmene for de to Skibe er vidt for- s eilige, idel det mindste Skib har langt den største Stabili- li Isai in. Dette Resultat skyldes Opdriftscentrets og Tyngde- punktets indbyrdes Stilling til hverandre, og da Tyngdepunktet ’’holder sin Plads under en hvilken som helst Krængning, 1 1 det navnlig Opriftscentrets Plads, det kommer an paa. Be- (1 agter vi C og D i Figur 89, ser vi, at Dækskanten, paa "itmd af dej jave Fribord, allerede ved smaa Krængninger nedtrykkes under Vandlinjen, hvorved Opdriftscentrets Be- ' æ8else udefter standses. Vi ser tillige, at der, begrundet paa ’ en hindre Bredde af C, udfordres en større Krængning for ■‘I nedtrykke Dækket af dette Skib under Vandet end der ud- ordres for D. Vender vi os saa til Tyngdepunktet, vil vi ,n<ie, at dette i begge Tilfælde er den Hovedfaktor, der frem- 11'tiger den store Forskel i Stabilitetsarmenes Længde. Man