ForsideBøgerKend Dit Skib

Kend Dit Skib

Forfatter: H. C. Lagesen, John Kruse

År: 1911

Forlag: Eget Forlag

Sted: København

Sider: 486

UDK: 629.120

En Bearbejdet Oversættelse Af Mr. Thomas Walton's "Know Your Own Ship".

Eneret For Danmark Og Norge

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 522 Forrige Næste
«r 145 maa lægge Mærke til, at Forskellen i Tyngdepunkternes Af- stand fra Bunden i Linjen ab er meget stor i de to Skibe, skønt Metacenterhøjden i begge Skibe praktisk taget var lige s I ore. da Skibene laa paa ret Køl. I Skibet B var det let at faa en god Metacenterhøjde, da det var saa bredt, men i A, som var meget smallere, maatte man sænke Tyngdepunktet ganske betydeligt for at opnaa samme Metacenterhøjde som i B, og deri ligger det, al der er saa stor Forskel i Tyngdepunkternes Plads i de to Skibe. Det kan altsaa fastslaas, at jo lavere Tyngdepunktets lads er paa Linjen ab, jo større vil den rettende Stabilitets- ‘.Uin være, og jo højere Tyngdepunktet ligger paa Linjen ab, Jo kortere vil den rettende Stabilitetsarm være. (Et Blik paa •Ruren vil vise dette). Ovenstaaende gør altsaa for en stor el Rede for Forskellen i Stabilitetsarmens Længde i de to j vlbe, og vi vil finde, at det mindre Skib, selv naar det er gænget 90° over, endnu har en stor rettende Arm, medens *11 )’re(lere Skib ved samme Krængning har en kæntrende * De her anførte Eksempler er fremstillet meget yderlig- gående og kan næppe forekomme hverken i et Fragt- eller ‘issagerskib; thi selv om Tyngdepunktets Plads i det brede ib som oftest vil være høj i Forhold til Dybden, saa vil det 'ære en Umulighed at laste det smallere Skib saaledes, at .'ngdepunktet kommer lil at ligge saa lavt i Forhold til Dyb- '<lb A ar begge Skibe lastet saaledes, at Tyngdepunktet i * 'ni kegge havde faaet en Plads, som man kunde vente den, 1 lcr den lodrette Vægtfordeling, da vilde Resultatet være blevet vidt forskelligt. Sk' ' * f Ek8' an*a8e, a' Tyngdepunktet i det smallere ■ 'ib under Lastningen var løftet og indtog en Plads i samme p°*<le Ira Bunden, som i det bredere Skib, nemlig ca. 6,3 0<1- Ved den stiplede Linje er den ny lodrette Linje gen- tyngdepunktet vist i Figuren, og Kurve Nr. 7 viser Jbets hele Stabilitets Udstrækning. Det vil ses, at det ^maliere Skib nu trækker det korteste Straa, saavel dets Sliv- ■ soni dets Stabilitetsudstrækning er nu betydelig formind- pie‘- Heraf kan sluttes, hvor nødvendigt det er at have en Lj01 S,a.ae'se a* Skibets Stabilitetsforhold og at tage dem i Be- !aglning ved Skibets Lastning. Skal vi opnaa tilnærmelses- 'ls samme Stabilitet i to Skibe, som de vi har haft til Eks- empler, da ser vi, at vi nødvendigvis maa have meget mere 10