Kend Dit Skib

157 paa dens Överilade eller Dæk. Giver vi FIaaden en vuggende Bevægelse i smult og roligt Vand, da véd vi, at begrundet paa dens store Stivhed, vil den faa hurtige Svingninger, med korte Perioder og kun vil være kort Tid om at komme i Ro. I Bølger vil vi se, al Flaadens Dæk altid vil være parallel med, og dens Mast altid vinkelret paa den Del af Bølgens Overflade, hvorpaa den Hyder. Se Fig. 95. Fig. 95. En lille Flaades Adfærd i Søgang. Paa Bølgens Kam og i dens Dal vil FIaaden flyde med Masten lodret og dens største Hældningsvinkel opnaar den omtrent paa Bølgens halve Højde, hvor Skraaningen er størst. Da Maaden er meget lille, forholder den sig i dette Tilfælde, som om den var en Del af Bølgens Overflade. Overensstem- melsen bliver mindre, efterhaanden som Flaadens Bredde for- øges i Forhold til Bølgens Længde og der vil indtræde et Tids- punkt, hvor den ikke længere kan ligge flad paa Bølgens Overflade, den kan da heller ikke længere have sin største Hældning, hvor Bølgens Skraaning er størst. Har en Flaade faaet <;ri usædvanlig stor Bredde (som den russiske Kejser- yacht »Livadia«, 153 Fod), vil den ikke blandt mindre Bølger Fig. 96. Et meget bredt Skib i Søgang. kunne følge deres Bevægelser, men vil vedholdende bevare et forholdsvis horisontalt Dæk. Se Fig. 96. Jo større Bølgens Længde er i Forhold til det flydende Legemes Bredde, jo større Hældning vil dette faa i sine Be- stræbelser for at følge Bølgens Skraaning. men i en kort Sø '•1 det være forholdsvis støt. fcn massiv Ticecylinder i Søgang (A solid wooden cylinder among waves). Soni et andet Eksempel vil vi (age en massiv