Kend Dit Skib

over, som Svingningernes Antal inden de kommer i Ro. vil blive mindre for disse Skibe, end for de stive. Jo. mere el flydende Legemes Undervandsform nærmer sig Cylindrens og jo nærmere Tyngdepunktet og Metacentret ligger hinanden, jo mindre vil det Moment være, som bringer Legemet til at genvinde den oprette Stilling, naar det er blevet krænget over. Er den fuldkomne cylindriske Form naaet, vil det ensartede Legeme, som vi har set i første Afsnit, have Tyngdepunkt og Metacentret beliggende i samme Punkt i Cen- tret af dets Tværsnit, der findes da intet rettende Moment og en meget lille Kraft vil faa det til at krænge eller tørne rundt. Slingring i Søgang (Rolling among waves). Der kan nu rettes det Spørgsmaal til os: Da el Skibs slingrende Bevægel- ser til en vis Grad kan reguleres, som vi nylig har paavist, er det saa bedre al liave et støt Skib med en lille Metacenterhøjde, end et stift Skib med stor Metacenterhøjde? Før Spørgsmaalet besvares maa vi hellere i Korthed forsøge at komme til Klar- hed over Skibels mere sammensatte Bevægelser i Søgang. Hid- til har vore Betragtninger udelukkende været rettet paa Skibe, der slingrede i roligt Vand, og skønt de Principer, vi udledede derfra, for en stor Del ogsaa er gældende i Søgang, saa er der dog Særegenheder i Bølgebevægelsen, som gør, at vort Skib vil bære sig anderledes ad i Søgang, end vi havde ventet, hvis vi udelukkende stolede paa det Kendskab, vi har erhvervet os om Slingring i Vand som er i Ro. Enhver, som har iagttaget et Stykke Træ, naar det flyder i ubrudte Bølger, vil have set, at det ikke er selve Vandmassen, hvoraf Bølgen bestaar, der bevæger sig frem, men kun dens Form. Den ubetydelige Bevægelse frem og tilbage af Træstykket udviser, at Bølge- massens Bevægelse frem og tilbage ogsaa kun er ubetydelig. I en forholdsvis rine Dybde under Vandets Overflade er der tilsyneladende ikke den mindste Bevægelse. Et velkendt, skønt ikke ganske rigtigt. Billede af Vand i Bølgebevægelse, afgiver en Kornmark, naar Vinden blæser hen over den. Straaenes bølgende Bevægelse forplanter sig da fra den ene Ende af Marken I il den anden, skønt enhver véd, at Straaene selv bliver staaende. En Flaade i Bølgegang (A raft among waves). Før vi tager den vanskeligere Skibsform under Overvejelse, vil det være lettere for os første at betragte en lille Flaades eller et fladt Træstykkes Bevægelser i Søgang. Vi vil forudsætte, at der paa Flaaden er rejst en lille Mast, som staar vinkelret