Kend Dit Skib

164 I de Punkter i Bølgens Overflade, hvor Overfladen er horisontal, nemlig i Toppen og Dalen, virker Opdriften lodret opefter. Dette gælder for alle Bølger, store og sniaa, og selv i det store Hav er Opdriftens Tryk opad fra Havets Dybder i ingen Henseende forandret, selv om der opstaar Bølger; thi disse er i Sammenligning med Havets Dybder kun Overflade- forstyrrelser og naar kun ubetydeligt under Overfladen. Teorien er ikke anlaget at dække alle Søens Bølgeforma- tioner ,men den er en god og brugbar Hypothese for ubrudte Bølger i dybt Vand og dækker alle Bølgeformer, som ligger melllem Trochoïdernes Ydergrænser, nemlig Cycloïden (en Dækket næsten parallelt med Bolgeskraa- ningen med Virkningslinjer gennem A og B som praktisk set falder sammen. Dette er den vinkelrette ogoprelleStillingi Forhold til Bølgeskraaningen. Fig. 99. Et Skibs Adfærd i Søgang. krum Linje, som tænkes frembragt af et Punkt i en Cirkel- periferi under Cirklens Omdrejning, mens Cirklen føres frem langs en ret Linje, hvis Længde er lig Cirklens halve Periferi) og den lige Linje. Den sidste er naturligvis smult Vand. Paa Bølgens Top og i Bølgens Dal og ingen andre Steder virker Centrifugalkraften lodret opefter og altsaa i ligefrem Modsætning til Tyngdekraften, som vi ikke kan lade ude af Betragtning. Hvad Indflydelse delle end har paa at reducere Vægten af Bølgevædskens Smaapartikler, saa bringer det dem ikke til at afvige fra den lodrette Linje eller Retning. Paa alle andre Steder af Bølgeoverfladen virker Centrifugalkraften niere eller mindre skraat, medens Tyngdens Tryk allid vir- ker lodret nedad. Resultanten af disse lo Kræfter (i Forbin- delse med andre mindre viglige, men dog muligt eksisterende Kræfter) er altid tilnærmelsesvis vinkelret paa Bølgeover-