Kend Dit Skib

165 fladen. De i roligt Vand oprindelig lodrette Opdriftstryk an- tager saaledes i Vand, som er i Bølgebevægelse, bestandig skiftende Virkningsretninger. Se Fig. 100. Betragter vi igen Fig. 97 II fremgaar det klarere, hvor- ledes det er muligt, al der ikke fremkommer nogen Stabili- tetsarm. Grunden er simpelthen den, at Virkningslinjerne gennem Opdriftscentret og Tyngdepunktet faldt sammen, som vist ved den stiplede Linje forsynet med Pil. Naar vi har at gøre med en Cylinder, som slet ikke be- sidder Stabilitet, maa vi ikke glemme, at den mindste Paa- virkning udefra, f. Eks. af Vind eller af Vandet, der skyller hen over den, straks kan bringe den til at gaa rundt. Den eneste Modstand herimod, er Vandets Modstand mod dens nedtrykkede Ydersider. I det givne Eksempel betragtede V1 Cylindren som upaavirket af nogen udefra virkende Kraft °g kun under den ubrudte Bølgevædskes Indflydelse. Et moderne Skib er imidlertid hverken en Cylinder el- ler en Flaade, og dog besidder det til en vis Grad begges Egenskaber, ligesom dels Adfærd i Søen maa ligge imellem Cylindrens og Flaadens. Lad os vedblive med vore Forsøg, og iagttage hvorledes et virkeligt Skib bærer sig ad i Søgang. Se Fig. 99 og 100. Er Skibet særligt stift, det vil sige, at det har stor Meta- centerhøjde, og at dets Svingningsperiode i stille Vand er kortere end de Bølgers Perioder det befinder sig i, da vil ’let bære sig ad paa samme Maade som Flaaden, der for hver enkelt Sø udfører to Slingringer, en til hver Side. Vi antager nu< al Skibet ligger opret i Bølgedalens Bund; saa snart Bølgen naar det, vil det straks søge at holde Masterne vin- kelret paa Bølgeoverfladen. Eftersom Bølgen passerer under Skibet vil dette naa, eller tilnærmelsesvis naa, den største Krængningsvinkel paa den bratteste Del af Bølgeskraaningen. Skibet vil ligge opret paa Bølgens Top og i dens Dal og vil Udføre en Slingring til hver Side for hver Bølge, der pas- serer under det. Den største Hældningsvinkel vil altid til- nærmelsesvis forekomme, hvor Bølgeskraaningen er mest wrat. Et saadant Skib staar ikke i Fare for at kæntre; thi det forbruger næsten aldrig noget af dets Stabilitet, men paa Orund af sine Bevægelsers Hurtighed er det udsat for den are at forskyde Ladningen eller at overanstrænge Forbin- dingerne i Skroget. Synkronisme (Ligetidighed). Antager vi videre at vort