ForsideBøgerKend Dit Skib

Kend Dit Skib

Forfatter: H. C. Lagesen, John Kruse

År: 1911

Forlag: Eget Forlag

Sted: København

Sider: 486

UDK: 629.120

En Bearbejdet Oversættelse Af Mr. Thomas Walton's "Know Your Own Ship".

Eneret For Danmark Og Norge

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 522 Forrige Næste
Skib i Modsætning til det foregaaende var rankt og saaledes havde en lille Metacenterhøjde og lange Svingningsperioder i stille Vand, da vil det ligesom det første, stræbe efter at rejse sig med Masterne vinkelret paa Bølgeoverfladen, saa snart Bølgen passerer hen under det, men i vore Betragt- ninger over et saadant Skibs Slingring i roligt Vand saa vi, at det bevæger sig langsomt, det kan derfor ikke følge med i Bølgens hurtigere Bevægelser, men sakker bagefter. I det Øjeblik Bølgens bratteste Del er lige under Skibet, er delte endnu i sin Krængning et Stykke fra den samme Vinkel. Naar den bratteste Skraaning er passeret, kommer der hen- imod Bølgens Top en mindre brat Skraaning, som modar- bejder en Tendens til Krængning, og paa selve Toppen af Bolgen er der endog Kræfter til Stede, som vil søge at rejse Skibet paa ret Køl. Skibet er imidlertid hele Tiden sakket agterud for Bølgebevægelsen og har paa Bølgetoppen endnu nogen Krængning. Er Toppen passeret og den anden Side af Bølgeskraaningen begyndt at passere Skibet, er det da maaske kun lige naaet tilbage til den oprette Stilling, og før det kan krænge synderligt til den anden Side, er det sand- synligt at Bølgedalen har naaet det, hvor de rettende Kræf- ter igen gør sig gældende. Vi ser saaledes, at et Skib med langsomme Bevægelser kommer bagefter Bølgen, og naar aldrig den største Kræng- ningsvinkel paa Bølgeskraaningens bratteste Del. Paa Bøl- gens Top og i dens Dal vil det i Reglen endnu være krænget lidt over, fordi det ikke har haft Tid til at komme paa ret Køl. Forestiller vi os to Skibe, som de omtalte, paa samme Bølge, vil det stive Skib altid faa større Krængningsvinkler end det ranke og Grunden er, som vi har set den, at det stive Skib bedre kan følge Bølgebevægelsen, hvad det ranke Skib ikke kan. Men skønt den første Bølge paa sin Vej under Skibet ikke har haft den Virkning at frembringe nogen stor Krængningsvinkel paa Grund af Skibets langsommere Be- vægelser i Sammenligning med Bolgens Hastighed, eller ret- tere sagt, paa Grund af dets længere Svingningsperiode i For- hold til Bølgens, saa er det klart, at der kan komme et Tids- punkt, hvor Skibet vil naa sin største Krængningsvinkel sam- tidig med at Bølgens bratteste Del passerer lige under det. Resultatet vil da være, at der bliver bibragt Skibet en for- holdsvis pludselig forøget Impuls, som forøger dets Kræng-