Kend Dit Skib

228 Overflade forøges ved Krængningen, og Resultatet kan da neml blive, at Skibet kæntrer. Sejlskibet »Comte de Smet de Naeyer« kæntrede paa Clyden i Oktober 1904 ved at der fyldtes Vand i en Højtank, medens Skibet blev forhalet. Et Fænomen, der kendes fra de ældre, smalle Dampskibe med Højtank er, at Skibet med lom Tank ligger paa ret Køl, under Fyldning af Tanken faar det stor Slagside, der saa igen hører op, naar Tanken er fuld. Findes der nu Kulporte og lignende Aabninger, der kan komme under Vand, da kan Slagsiden let medføre at Skibet gaar rundt, som f. Eks. S/S. »Orolava«, der kæntrede i Til- bury Dock i December 1896. Vandets Indtrængen i et Rum i Skibets Ender (Entry of waler into an end compartment). Det er vistnok bemærket, * 8 n..y, i y C D Fig. 122. Virkning af Vandets Indtrængen i Skibets Forruni. al det er Virkningen paa de tværskibs Bevægelser, vi hidtil har undersøgt, og i alle de foregaaende Eksempler har vi an- laget, at Vandet er trængt ind i et Rum, beliggende ved Skibets Midterlængde, hvorved Dybgaaendet blev forøget ligelig For og Agier. Naar nu et Rum henimod en af Skibets Ender er beskadiget, indtræder der ikke alene en tværskibs, men ogsaa en langskibs Hældning. I Fig. 122 skal Punktet G forestille Tyngdepunktet og B Opdriftscentret i ubeskadiget Tilstand. Skulde Skibet nu blive beskadiget i det forreste Rum CD, saa Søen har fri Adgang dertil, da vil Dybgaaendet forøges ved Tabet af Rummets Flydeevne, og Opdriftscentret vil søge hen i Centret af den til- bageværende Opdrift B,. Skibet kan derefter ikke blive lig- gende paa lige Køl, men vil trykkes ned med Forenden, indtil Opdriftscentret igen ligger i samme lodrette Linje som Tyngdepunktet. Jo større det beskadigede Rum er og jo læn- gere det ligger fra Skibets oprindelige Opdriftscentrum, desto større vil Forandringen i Dybgaaende og Styrlastighed være,