230
kan rettelig drage den Slutning, at en betydelig Formindskelse
har fundet Sled i Metacenterhøjden. Den enste Aarsag hertil,
kan vi kun søge i Formindskelsen af Vandlinjeplanets Inerti-
moment; thi dette beregnes nu ikke af Tværsnitsarealet af det
A andlinjeplan, hvorved Skibet flyder, men af Tværsnitarealet
af del i Virkeligheden af Skib og Ladning udfyldte Rum ved
Vandlinjen; alle de smaa Mellemrum fyldte af Vand medreg-
nes ikke, og derved bliver Inertimomentet betydeligt mindre.
Deplacementets Rumfang, som svarer til Vægten af Skib og
Ladning, er jo stadig det samme, og følgelig maa Inertimo-
mentet, divideret med Deplacementsrumfanget
( y ), frem-
bringe en kortere Afstand MB. Metacentret vil saaledes
Fig. 123.
komme til al ligge under Tyngdepunktet, og i denne ustadige
Ligevægtstilstand krænger Skibel over, indtil Rumfangel af
Dækslasten, der er nedtrykket under Vandet, giver Skibet en
Opdriftskile, hvor det mest trænges til den, og holder det oppe.
Det er ofte denne Opdriftskile, som Dækslasten giver, der for-
hindrer, at Skibet kæntrer.
Virkningen af en saadan Opdriftskile gør sig gældende
derved, al Opdriftscentret B drages ud fra dels oprindelige
Beliggenhed lil B, (l ig. 123, hvor den lodrette Linje gennem
Bt falder sammen med den lodrette Linje gennem Tyngde-
punktet G. Skibet har under denne Krængningsvinkel ingen
rettende Stabilitetsarnie.